Kroppen vil altid tilbage til sit eget jeg, både fysisk og psykisk

Foto: Kroppen i Balance.
dato

Hos Kroppen i Balance arbejder Jeanette med kranio sakral terapi ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor både kroppen og det psykiske får plads. For hende handler behandling ikke kun om det sted, der gør ondt, men også om at skabe ro i nervesystemet og give kroppen mulighed for at finde tilbage i balance.

Når en klient kommer til Kroppen i Balance med spændinger, smerter eller andre fysiske gener, ser Jeanette ikke nødvendigvis kun på det område, hvor problemet mærkes. Hun oplever, at kroppen og det psykiske ofte hænger tættere sammen, end mange forestiller sig.

"Kroppen fortæller altid, når der er noget, der ikke er i balance. Man kan komme med noget, man tror er rent fysisk, men undervejs kan det vise sig, at der også ligger noget psykisk bag," fortæller Jeanette.

En blid behandling med fokus på nervesystemet

Kranio sakral terapi er en blid manuel behandlingsform, hvor der arbejdes nænsomt med kroppen, blandt andet omkring kranie, rygsøjle og korsben. Målet er at støtte nervesystemet og give kroppen bedre mulighed for at finde ro.

Hos Jeanette tager behandlingen altid udgangspunkt i den enkelte, dagsformen og det, kroppen viser undervejs.

Hun oplever blandt andet, at tidligere belastninger kan sætte sig i kroppen. Det kan være alt fra konflikter og svære perioder til voldsomme oplevelser, som fortsat kan påvirke både fysisk og psykisk.

Man behøver ikke sætte ord på det hele

En vigtig del af behandlingen er, at klienten ikke behøver fortælle eller forklare alt det, der foregår indeni.

"Man behøver ikke altid kunne sætte ord på det. Kroppen kan arbejde med tingene alligevel. Nogle oplever, at der bliver mere ro, og at det bliver lettere at skabe overblik og tænke mere klart," siger Jeanette.

For Jeanette handler det derfor ikke om udelukkende at reparere en fysisk skade, men om at se mennesket som en helhed.

"Det psykiske felt styrer mere, end folk tror. Når man får mere ro mentalt, kan det også påvirke, hvordan man har det fysisk," fortæller hun.

Ro for både børn og voksne

Jeanette behandler både børn og voksne og oplever, at børn ofte er særligt gode til at mærke efter og tydeligt vise, hvad der føles rigtigt for dem.

Hun bliver med et smil nogle gange omtalt som "hende den mærkelige dame" af børnene, men det tager hun ganske roligt. For det vigtigste for hende er, at klienterne kan mærke en forskel.

"Kroppen vil altid forsøge at finde tilbage til sit eget jeg. Min opgave er at lytte til den og hjælpe den med at finde den ro og balance, den har brug for," afslutter Jeanette.

 
Kilde: Kroppen i Balance
Kroppen i Balance

Bøstrupvej 15, Slagelse

22 95 40 ..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Onsdag: 09.00 - 19.00
Torsdag - Søndag: Lukket