En kvinde anmeldte til politiet søndag kl. 11.52, at hun under en gåtur var blevet udsat for en mand, der gentagne gange kørte forbi hende i en varebil.
Manden stoppede til sidst ved vejkanten, steg ud og onanerede foran hende. Hændelsen fandt sted på en landevej nord for Slagelse.
Kvinden kontaktede straks sin kæreste, som ved ankomst formåede at tilbageholde manden. Den pågældende var en 27-årig udlænding fra Odsherred, der blev anholdt kl. 12.35 og sigtet for blufærdighedskrænkelse.
Efter afhøring på Slagelse politistation blev han løsladt kl. 15.30. Han betalte en bøde på 7.500 kroner på stedet.