BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om et job med gode kolleger, og har du erfaring med eller lyst til at arbejde med det specialiseret område, så er det muligvis dig, vi søger?
Nymarkskolen søger en lærer pr. 1. november 2024 gerne før, til en fast stilling på 80%, med mulighed for fuld tid, hvis du har den rette fagkombination.
Vi ønsker en lærer, der kan undervise i fagene: matematik, fysik/kemi, biologi og geografi. Kan du også undervise i samfundsfag, vil det kun være et plus.
Det meste af din undervisning vil foregå i to af vores specialklasser, som rummer elever både fra mellemtrinnet og udskolingen. De øvrige timer ligger på 7. årgang i almendelen. Du vil blive tilknyttet S2-teamet, og du vil komme til at arbejde tæt sammen med dine teamkolleger – bl.a. på jeres ugentlige forberedelses- og teammøder.
Hvem er vi?
På Nymarkskolen vægter vi fællesskabet højt, da vi tror på, at det styrker os i vores fælles opgave med at sikre læring og trivsel for alle elever. Vores værdier er: læring, bevægelse, samarbejde, mangfoldighed, trivsel og fællesskab.
Vi er 80 ansatte og skolen har 620 elever fordelt på 2 – 4 spor fra 0. – 9. klasse. Udover skolens specialpædagogiske tilbud, er Nymarkskolen også en idrætsskole og har kommunens eneste idrætstalentlinje fra 7. – 9. årgang. Idræt og bevægelse er derfor en del af vores didaktiske DNA,
Hvad tilbyder vi:
- En velfungerende skole, hvor der både er plads til den nyuddannede og erfarne lærer
- En skole med et godt kollegialt fællesskab
- Mulighed for faglig sparring og supervision fra PPR
- Mulighed for flextid
- Mulighed for tilkøb af frokost i vores skolebod, Madkassen, hvor der bl.a. serveres dagens ret, salatbar og nybagt brød
Vi søger en kollega der:
- Er uddannet lærer og helst med linjefag i matematik, fysik/kemi, biologi og geografi
- Kan holde hovedet koldt og hjertet varmt
- Kan møde eleverne med respekt, omsorg og et ressourceorienteret blik
- Er en rolig og tydelig voksen, der står stærkt i sin klasserumsledelse
- Kan påtage sig medansvar for teamets fælles opgaver
- Samarbejder på en konstruktiv måde sammen med kolleger, ledelse, forældre og elever
Frist
Upload din ansøgning, Cv og eksamensbevis senest
- søndag den 22. september 2024.
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen eller ønsker at komme på besøg, er du velkommen til at kontakte
- viceskoleleder Nikita Sandra Jensen på telefon 20 18 44 00.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Slagelse Kommune med tjeneste ved Nymarkskolen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nymarkskolen, Østre Alle, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112840