Led gruppen til succes som mekaniseret infanteri gruppefører hos 2/I/GHR i Slagelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for soldaterhåndværket? Vil du føre dygtige kampsoldater? Har du overblik og vilje til lede i pressede situationer?

Kan du sige ja til dette, er du måske den sergent vi står og mangler som gruppefører ved 2/I/GHR i Slagelse.

Om os

2. Kompagni er i dag et mekaniseret infanterikompagni og består af tre mekaniserede infanteridelinger, der anvender kørertøjer af typen Piranha 5 samt en kommandodeling kørende i MAN HX og Piranha 5.

Kompagniet har senest været udsendt i Letland som en del af NFP hold-1. I de seneste år har kompagniet ligeledes været udsendt til Afghanistan i rammen af Resolute Support og før det til Estland som en del af NATOs operation enhanced Forward Presence (eFP). Kompagniet har således stor udsendelseserfaring og søger hele tiden at bygge videre på den faglige viden og erfaringerne fra de operative indsættelser.

Kompagniet består både af rutineret personel med flere missioner i bagagen og nyere tilgået personel. Kompagniet lægger vægt på den enkelte soldats trivsel og søger at give plads til både personlig som faglig udvikling, herunder at man udstråler tilhørsforholdet til en professionel enhed, som man er stolt af at være en del af.

Kompagniet er kendetegnet ved, at alt det vi gør, gør vi for at udvikle vores MEKINF kompetencer. Vi ved, at man ikke kan blive nummer to på kamppladsen, og derfor kæmper vi hver dag for at være blandt de dygtigste soldater i den danske hær og herved skabe forudsætning for succes på kamppladsen. Vi søger alle hver dag at leve op til KMP motto – ”NON PLUS ULTRA”.

Om stillingen

Du skal virke som gruppefører for en mekaniseret infanterigruppe og kunne tage ansvar for føring og ledelse af den samlede mekaniserede infanterigruppe, altså både infanterigruppen såvel som besætningen og køretøjet. Du skal være indstillet på at lede, føre og uddanne din gruppe under feltforhold såvel som på garnisonen.

Du vil i den forbindelse komme til at arbejde tæt sammen med konstabler og befalingsmænd og det forventes, at du fremstår som den gode rollemodel, der altid er klar til at gå forrest og vise vejen. Ligeledes at du igennem disciplin og kontrol kan tilsikre at din gruppe er i stand til at løse dens pålagte opgave.

Du vil som gruppefører være en del af delingens ordregruppe, altså ledelse og skulle tage ansvar for og bidrage til delingens ledelse og uddannelse. Det forventes ligeledes at kan tage ansvar for din gruppes såvel som delingens faglige tjeneste.
Under øvelser eller operative indsættelser, vil du være ansvarlig for føringen af din gruppe, hvor din evne til at lede under omskiftelige og pressede situationer vil blive testet og udviklet. Du skal være interesseret i at videreudvikle og perfektionere din anvendelse af gruppens kampeksercitser. Hertil at udvikle din forståelse for den mekaniserede infanteridelings standarder og indsættelse, således du kan tage ansvar for føring i rammen af delingen.

Slutteligt vil du som GF skulle påtage dig instruktørroller i kompagniet og forestå uddannelse på tværs af delingerne. Såfremt evner og erfaring er til det, så vil du ligeledes kunne fungere som faglærer i et fag i GMU eller FUNK.

Om dig

Stillingen ønskes besat med sergent eller en dygtig korporal med relevant SRS erfaring fra kamptropperne.

Vi ser gerne, at du har følgende faglige kvalifikationer:
- Er uddannet på gruppens våben og radiomateriel.
- Er omskolet til Piranha V.
- Er uddannet inden for sanitetstjeneste for enkeltmand.
- Har erfaring som soldat fra en mekaniseret infanterideling.
- Har relevant erfaring som gruppefører.
- Har relevant udsendelseserfaring.

Vi ser gerne at du besidder følgende personlige kompetencer:
- Du går forrest i løsning af opgaver og kommer med konstruktive forslag til forbedring.
- Du er et godt eksempel til efterlevelse for andre også i svære situationer.
- Du er villig og i stand til at samarbejde med andre for at få opgaven løst.
- Du har en positiv tilgang til din og dine soldaters videreudvikling.
- Du evner at træde i karakter og træffe beslutninger i højintense situationer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en korporal med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, med henblik på at gennemføre og bestå grundlæggende sergentuddannelse. Ansættelsen sker i så fald på lønvilkår jf. overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Indtil din udnævnelse, vil du modtage et befalingsmandstillæg.

Udnævnelse til sergent kan finde sted når uddannelseskravet og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og du honorerer de almene krav for udnævnelse. Ved udnævnelse til sergent, vil du modtage en ny ansættelseskontrakt i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Chefen for 2. kompagni, kaptajn M. O. Pratt-Dam på
Telefon 7283 3601 eller via mail på GHR-1B-200A@FIIN.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-LBA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 20. september 2024 og samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er ledig og kan besætte efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095907

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet