BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ledende overlæge til Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Slagelse
Vi søger en ledende overlæge til Billeddiagnostisk Afdeling, SUH i Slagelse med ansættelsesstart 1. juni 2024 eller efter aftale.
Stillingen indeholder både klinisk arbejde og ledelsesopgaver bestående af daglig personaleledelse, driftsledelse og faglig ledelse i tæt samarbejde med den ledende overradiograf på matriklen og cheflægen.
Den lægelige ledelse i Billeddiagnostisk Afdeling er organiseret med én cheflæge og i alt seks ledende overlæger med hver deres afsnitsansvar. Afsnitsledelserne indgår i afdelingens samlede ledelsesgruppe og er med til at definere og udvikle radiologien i Region Sjælland. Ud over interne ledelsesmøder er der et fælles forum for de ledende overlæger, både på afdelingsniveau og regionalt, så der vil være rig mulighed for sparring og udvikling. Samtidig vil du, ud over at være leder lokalt i Slagelse, efter aftale kunne indgå i, eller have ansvar for, tværgående faglige og ledelsesmæssige opgaver i afdelingen. Hvis du har stor interesse i uddannelse, kan stillingen kombineres med at være uddannelsesansvarlig overlæge for uddannelsesafdeling Slagelse/Næstved, med dedikeret tid til opgaven.
Slagelse Sygehus er et større akutsygehus med blandt andet akutafdeling, kirurgi, ortopædi og flere medicinske specialer. Med de udbredte muligheder for at arbejde på distance, vil der i fremtiden være mulighed for at Slagelse, sammen med Køge, vil være et hovedansættelsessted for regionens radiologer, både i dag tid og i en samlet vagtfunktion.
Afdelingen står overfor at skulle have nyt RIS/PACS system, hvilket ud over at arbejde lokalt på matriklen, giver mulighed for at arbejde subspecialiseret i et samarbejde med afdelingens øvrige radiologer på tværs af matriklerne. Alle retningslinjer, vejledninger og protokoller er ensrettet.
Radiologien i Region Sjælland blev fusioneret i januar 2022. Selv om vi er kommet langt, er både afdelingen og den lægelige organisering i regionen under fortsat udvikling, hvilket medfører mange spændende organisatoriske opgaver, du som ledende overlæge kan deltage i.
Vi tilbyder:
- Et spændende job med eget ansvarsområde inden for en stor organisation
- Udviklingsmuligheder, både organisatorisk og personligt
- En afdeling der arbejder strategisk med både nærhed og centralisering for at sikre gode patientforløb og høj faglig kvalitet på tværs af en stor region
- En afdeling, der vægter sammenhængskraft og hvor det skal være rart at arbejde
Dine opgaver bliver:
- Daglig personaleledelse af lægerne, herunder udvikling og understøttelse af den enkelte medarbejder
- Tæt samarbejde med ledende overradiograf om driftsledelse og sikring af gode patientforløb
- Deltagelse i afsnittets kliniske arbejde
- Varetage dialog med kliniske samarbejdspartnere
- Fremme den faglige udvikling og sikre at fælles ledelsesbeslutninger gennemføres
- Bidrage til et godt arbejdsmiljø og et godt tværfagligt samarbejde
- At være med til at udvikle specialet, gerne med forskningsaktiviteter
- Deltage i undervisning og understøtte faglig udvikling af personalet
Vi forventer at du:
- Er speciallæge i radiologi, gerne med eget fagområde
- Har interesse for, og gerne erfaring med, ledelse
- Er god til at samarbejde og inddrage
- Har lyst til at videreudvikle egne faglige og ledelsesmæssige kompetencer
- Har lyst til at bidrage til udvikling af en stærk radiologisk afdeling
Som udgangspunkt er stillingen vagtfri med ligelig fordeling af tid mellem ledelse og klinisk arbejde. Vagtdeltagelse i begrænset omfang kan aftales, hvis det ønskes.
Løn i henhold til overenskomst.
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, så kan du skrive eller ringe til cheflæge Karina Vinum, kbu@regionsjaelland.dk , mobil 24981343. Funktionsbeskrivelse kan rekvireres.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5965304