Leder søges til certificeret idrætsinstitution med fokus på udeliv og fællesskab

dato

– Bliv en del af et stærkt fællesskab

Er du en nærværende, engageret og visionær leder, der brænder for at skabe de bedste rammer for børn, medarbejdere og forældre?
Vi søger en ny leder pr. 1. maj 2025, da vores nuværende leder har benyttet muligheden for at gå på efterløn. Hos os får du en unik mulighed for at stå i spidsen for en velfungerende daginstitution med en stærk pædagogisk profil, et engageret personale og en hverdag fyldt med bevægelse, natur og leg.

Hvem er vi?
Firkløveren er en integreret daginstitution med fire vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper, hvor vi prioriterer tryghed, fællesskab og nærvær. Vi er certificeret idrætsinstitution og medlem af Friluftsrådets ”Grønne Spirer”, hvilket betyder, at natur, udeliv og bevægelse er en central del af vores pædagogiske DNA.

Hos os er børnene omgivet af rummelige og omsorgsfulde voksne, som skaber udviklende læringsmiljøer gennem leg, aktiviteter og genkendelige rutiner. Vi vægter tværgående samarbejde, så børnene oplever en rød tråd i deres hverdag, og vi arbejder aktivt for at styrke relationer og fællesskaber på tværs af hele huset.

Som leder i Firkløveren bliver du en del af en institution, hvor det pædagogiske arbejde går hånd i hånd med stærke værdier, faglig stolthed og en tæt kontakt til både børn, medarbejdere og forældre.

Hvem er du?
Vi søger en leder, der kan videreføre og udvikle vores stærke pædagogiske fundament. Du er en synlig leder, som har en åben og inddragende tilgang til ledelse, men som også kan træffe de nødvendige beslutninger, når situationen kræver det.

Vi forventer, at du

  • har erfaring fra daginstitutionsområdet – med en pædagogisk uddannelse og erfaring med ledelse
  • er synlig i hverdagen og har en anerkendende og involverende ledelsesstil
  • brænder for udeliv, bevægelse og idræt og ser værdien i vores idrætscertificering
  • kan skabe et stærkt og tæt forældresamarbejde, hvor forældrene føler sig inddraget i deres barns hverdag
  • har forståelse for at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trives og udvikler sig
  • er en dygtig formidler og kulturbærer, som kan fastholde og udvikle institutionens værdier og pædagogiske retning
  • kan håndtere komplekse situationer med overblik og handlekraft – både i personaleledelse og forældresamarbejde
  • har kendskab til eller interesse for NEST, NAU og relationsbaseret pædagogik, samt en forståelse for, hvordan dette integreres i dagligdagen
  • forstår vigtigheden af balance mellem arbejdsliv og privatliv – både for medarbejdere og dig selv

Hvad tilbyder vi?
  • En engageret personalegruppe med høj faglighed og et stærkt samarbejde.
  • En institution med en tydelig pædagogisk profil og et fokus på idræt, natur og fællesskab.
  • En hverdag fyldt med udeliv, leg og bevægelse – vi gør det, vi kan, udendørs.
  • En aktiv og støttende forældrebestyrelse, der er med til at udvikle institutionen.
  • Mulighed for at præge retningen og udviklingen af Firkløveren i tæt samspil med medarbejdere og bestyrelse.
  • En arbejdsplads, hvor nærvær, fællesskab og trivsel vægtes højt – både for børn og voksne.

Praktisk information
Ansøgning og relevante bilag sendes elektronisk senest den
  • 16. marts kl. 23.59.

Vi forventer at afholde samtaler den 20. marts.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer.
Vi ser frem til at byde vores nye leder velkommen fra d. 01.05.2025.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen – eller om Firkløveren? Kontakt venligst
  • nuværende leder af Firkløveren Jette Landsvig på telefon 24 21 64 98, eller
  • chef for Skole og Dagtilbud, Torben Møller Nielsen på telefon 25 45 14 26

Vi opfordrer alle interesserede til at komme forbi og opleve stemningen i huset. Ring til Jette for nærmere aftale herom.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Afdeling for Dagtilbud, Willemoesvej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/70b6a612-c4e5-4e74-bb5b-34535bcdab33

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet