Ledig stilling som Afdelingsleder hos Slagelse Bibliotekerne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Slagelse Bibliotekerne er i rivende udvikling, og der er brug for en afdelingsleder til bibliotekerne. Som afdelingsleder skal du være med til at sætte retningen for bibliotekernes opgaveløsning med fokus på kerneopgaven i samarbejde med den øvrige ledelse, afdelingens koordinatorer samt medarbejderne. Vi søger en tydelig og nærværende leder, der giver medarbejderne mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Du vil fokusere på helheden i afdelingen og kerneopgaven, opsøge relevante samarbejdspartnere og koordinere indsatser på tværs af centret.

Vi er midt i en spændende organisationsforandring, som skal implementeres i løbet af efteråret. Bibliotekernes nye struktur består af tre teams: Børn og Familier, Unge og Voksne samt Samling og Information, mens team kommunikation er en tværgående enhed. Denne struktur træder i kraft den 1. september 2024, og du vil spille en central rolle i implementeringen, hvor du får mulighed for at sætte dit faglige præg på retningen for drift og udvikling.
Du får personaleansvar for 24 dygtige medarbejdere samt fagligt ansvar for udviklingen af biblioteket. Du kommer også til at deltage i indsatser på tværs af Center for Kultur, Fritid og Borgerservice samt andre netværk i kommunen. I rollen som faglig personaleleder er du tydelig, men også åben for nye perspektiver og potentialer, og du indgår i en positiv og konstruktiv dialog.

Ledelsesopgaver og ansvar
Vi arbejder blandt andet med mangfoldighed og lige adgang for alle borgere, og din opgave vil være at fokusere på forskellige målgrupper, udvikle events, formidling, tiltag til nye indsatser og værtskab og meget mere i samarbejde med medarbejderne. Vi stræber efter at være relevante for flest mulige borgere, øge synlighed, fremme læselyst og -glæde, være kompetente bidragsydere i den digitale transformation i forbindelse med inddragelse og brug af kunstig intelligens, kildekritik m.m.

Bibliotekerne spiller en central rolle i den tværgående udvikling på tværs i kommunen fx Slagelse som uddannelsesby, tværgående kulturtilbud, projekter med mere, som også bliver en del af opgaverne.

Synes du det lyder spændende, og kan du nikke til nedenstående, så er det måske dig, vi mangler?

Du

  • har erfaring med personaleledelse
  • har en anerkendende tilgang og grundlæggende tillid til, at folk yder deres bedste under de givne rammer
  • er god til at give og modtage feedback, fordi vi er optaget af at udvikle os sammen og har blik for, at alle bidrager med noget forskelligt
  • har erfaring med ledelse af drift og udvikling og er udviklings- og projektorienteret
  • kan analysere og inddrage relevant data, når det giver mening
  • har forståelse for og viden om at arbejde i en politisk ledet organisation
  • har erfaring fra og viden om folkebibliotekerne

Center for Kultur, Fritid og Borgerservice
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice er i sin nuværende form etableret pr. 1. april 2023 og fremstår i sin helhed velfungerende med en stærk bevidsthed om vores mangfoldige opgaveløsning og brede berøringsflade med borgere og turister i kommunen og heri en bevidsthed om vores særlige forpligtigelse til service og sammenhæng for borgerne.

Centret består af områderne
  • Biblioteker
  • Kulturhus, Lokalarkiver og Stadsarkiv
  • Kultur
  • Borgerservice og Slagelse Kommunes hovedomstilling
  • Fritid
  • Turisme

Slagelse Bibliotekerne driver bibliotek i Korsør, Skælskør og Slagelse. Dit arbejdssted er i Slagelse, men du vil på jævnlig basis skulle arbejde enten i Korsør eller Skælskør.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse er hurtigst muligt, senest den 1. september 2024.

Vil du vide mere?
Kontakt
  • Leder af Kultur, Biblioteker og Borgerservice Sanne Kjerstein Madsen på mail susma@slagelse.dk / telefon 61 15 41 74 (ikke tilgængelig fra 14. til 22. juni) eller
  • konstitueret afdelingsleder Kirsten Slot Larsen på mail kslar@slagelse.dk / telefon 28 10 31 42

Ansøgningsfrist
22. juni 2024.

Kandidater, der inviteres til samtale, kan forvente en invitation den 24. juni 2024.
Første samtale d. 26. juni 2024, går du videre til anden samtale afholdes den den 28. juni 2024.

Send din ansøgning online ved at klikke på "Ansøg" nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Slagelse Biblioteker og Borgerservice, Stenstuegade, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060578

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet