BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at udvikle demensudredning og neurologisk afdeling og ambulatorium på Slagelse Sygehus er her en mulighed. Vi har en ledig stilling til dig.
Vi har 6 neuropsykologstillinger i afdelingen fordelt på neurologisk afdeling og ambulatorium i Slagelse og på Center for Neurorehabilitering i Næstved. Neuropsykologerne har et tæt fagligt fællesskab på tværs af matriklerne.
Dine arbejdsopgaver vil blive sammensat efter dine kompetencer, og du kommer til at:
- Gennemføre neuropsykologiske udredninger i både Hukommelsesklinikken og i neurologisk ambulatorium og evt, i sengeafdelingen.
- Beskrive neuropsykologiske undersøgelser/vurderinger
- Indgå i et stærkt tværfagligt team i Hukommelsesklinikken
- Være en del af teamet i neurologisk ambulatorium
Vi har en gruppe af neuropsykologer, hvor udredning og tilrettelæggelse af indsatser er helt centralt.
Om Medicin 3
Medicin 3 og Afdeling for Fysio- og Ergoterapi dækker både geriatri, neurologi og neurorehabilitering på specialiseret niveau samt fysio- og ergoterapi på hele sygehuset.
Neurologisk afdeling, Slagelse
Neurologisk Afdeling er beliggende i Slagelse med et sengeafsnit med plads til 20 apopleksipatienter til fase 2 rehabilitering. Disse patienter kommer tidligt til rehabilitering efter akut apopleksi – typisk 2-3 dage efter apopleksi.
Neurologisk ambulatorium dækker hovedområderne inden for neurologi på hovedfunktionsniveau med bl.a. epilepsi, multipel sklerose, Parkinsons sygdom og hjernekræft.
Hukommelsesklinikken er en tværfaglig klinik med neurologer, geriatere og psykiater. Her er neuropsykologen en vigtig partner i den tværfaglige tilgang til patienterne og de pårørende, og du vil komme til at deltage i de tværfaglige konferencer.
Center for Neurorehabilitering, Næstved
Center for Neurorehabilitering, i daglig tale CNN, er placeret på Næstved Sygehus og er Region Sjællands specialafdeling med regionsfunktion for rehabilitering af voksne patienter med følger efter hjerneskade forårsaget af bl.a. ulykke (traume), hjerneblødning og blodprop. Der er i alt 23 senge fordelt på to etager. Et ambulatorium med tilknytning til CNN er netop startet. Alle patienter vurderes tværfagligt under indlæggelsen, som typisk varer 4-6 uger. Neuropsykologen er her en vigtig tovholder i hele forløbet.
Du skal søge stillingen, hvis du er
- cand.psyk. med interesse for klinisk neuropsykologi eller hvis du har erfaring med neuropsykologiske undersøgelser
- interesseret i at indgå i et bredt tværfagligt miljø
- klar til at tage nyt ansvar
- interesseret i den hjerneskadede patient og de pårørende
- interesseret i demensudredning
- autorisation er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder dig
- et neurologisk fagligt stærkt miljø
- tilbud om relevante kurser
- mulighed for supervision - både intern og ekstern
- et godt, tværfagligt miljø på både Næstved og Slagelse Sygehuse
- et sygehus, hvor den overordnede strategi er at ”sammen er vi bedst”
- fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmedage til skrivearbejde.
Der tilbydes løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening.
Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte cheflæge Benedikte Wanscher, mail: bewa@regionsjaelland.dk, mobil 93 57 62 51
Ansøgningsfrist 10. juni 2024
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054913