BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Psykiatrien Vest har brug for en faglig stærk sygeplejerske, som kan gå foran i koordinering, udvikling og implementering af Psykiatriens deeskalerende indsatser.
Udviklingsinstruktørfunktionen i Psykiatrien Vest er bygget op om 2 udviklingsinstruktører, som i tæt samarbejde med kompetencecenter for relationer og deeskalering er ansvarlige for at implementere viden om og afholde kurser i deeskaleringskoncept, nedbringelse af tvang samt sikkerhed for medarbejderne.
Som udviklingsinstruktør arbejder du målrettet med introduktion af relationer og deeskalering for psykiatriens nye medarbejdere. Derudover skal du uddanne og agere tovholder for gruppen af deeskaleringsvejledere (ca. 15 medarbejdere af forskellige faggrupper).
Udviklingsinstruktøren skal fungere som ledelsens sparringspartner og være rollemodel for kolleger i forbindelse med forebyggelse og deeskalering af vold og trusler.
Udviklingsinstruktøren skal analysere og identificere udviklingspotentialer og udarbejde statusrapporter til afdelingsledelsen.
Faglig profil
- Sygeplejerske, gerne med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
- Pædagogiske kompetencer og evne til at formidle i både teori og praksis
- Evnen til kritisk refleksion og at styre refleksionsprocesser i medarbejdergruppen.
- Udviklingsinstruktøren skal gennemføre Psykiatriens deeskaleringsvejleder uddannelse
Personlig profil
- Gode kommunikative evner
- Overskud og energi til at skabe samarbejde i og med større grupper samt motivere kolleger til at gå i samme retning
- Arbejde selvstændigt og udvise initiativ
- Gode samarbejdsevner
- Fleksibel og omstillingsparat
- Gode konflikthåndteringsevner
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i PAM (medmindre andet afsnit specifikt ønskes) og der må forventes weekendvagt hver 4. weekend. Der er tale om en fuldtidsstilling, hvoraf 3 dage pr. uge anvendes i funktionen som udviklingsinstruktør. Den resterende del af tiden deltager udviklingsinstruktøren i klinisk arbejde.
Kørekort er en nødvendighed, da der ofte er transport til regionens øvrige matrikler.
Lyder ovenstående som noget for dig, hører vi rigtig gerne fra dig. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Lotte Helveg, tlf. 93 57 67 46 eller oversygeplejerske Christina Neergaard, tlf. 24 98 23 12.
Samtaler forventes afholdt i uge 36
Løn og ansættelser finder sted i henhold til gældende overenskomst og jf. Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).
Stillingen skal søges via Søg Jobbet".
Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland her.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 18 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og Oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d.studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091689