Ledig stilling som viceskoleleder på Nymarkskolen i Slagelse - Gør en forskel for vores elever og vær en del af vores idrætsskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nymarkskolen i Slagelse søger en ny viceskoleleder med opstart den 1. august 2024 .

Brænder du for at gøre en forskel for vores elever, så kan det være dig vi søger til en fuldtidsstilling på vores idrætsskole.

Hvem og hvad er Nymarkskolen
Nymarkskolen har et fællesskab, som gør os stærke – sammen og hver for sig. Vi læner os ind i en høj faglighed og en stor forskellighed, som fører til flotte resultater, som vi er stolte af. Vi har et didaktisk udgangspunkt i sproglig udvikling i alle fag, bevægelse og læring for alle.

Vores skole er en DIF og Team Danmark certificeret Idrætsskole, hvor idræt og bevægelse er en del af vores didaktiske og idrætsfaglige DNA, samt i aktiviteterne i pauserne. Som idrætsskole har alle elever 5 ugentlige idrætslektioner for at fremme sundheden, fællesskaber, trivslen og ikke mindst læringsparatheden.

Vi har desuden Slagelse kommunes Talentklasser for idræt på 7.-9. årgang, hvor elever - både inden- og udenfor kommunen - tilvælger vores skole, så de kan kombinere deres idrætsgren med skolegangen.

Vi er en arbejdsplads med højt tempo, og med masser af livsnerve og puls, hvilket gør det både spændende og udfordrende at være ansat på Nymarkskolen.

Vi har

  • fokus på professionelle læringsfællesskaber, hvor eleverne på Nymarkskolen lærer og trives i hverdagen
  • et stærkt, fagligt og innovativt læringsmiljø
  • en skole, hvor fællesskaber er bærende i en mangfoldig hverdag
  • et godt arbejdsmiljø og er bredt fordelt aldersmæssigt

Vi har desuden en skolebod, hvor der serveres mange forskellige sunde og nærende retter – helt i tråd med skolens sunde livsstil. I boden hjælper de større elever til, så alle er med til at tage et ansvar og med til at gøre boden til en succes sammen med vores faste bod personale.

Lidt om jobbet
Vi søger en viceskoleleder, som har en lærerfaglig baggrund eller erfaring fra udskolingen og med ledererfaring. Baggrund i idrættens verden eller en passion for sport er ikke en forudsætning.

Som viceskoleleder vil du have tre hovedansvarsområder
  • Afdelingsleder for almenklasserne i udskolingen. Du skal med udgangspunkt i kvalitative og kvantitative data sikre at elever og klasser får den bedste skolegang med læring og trivsel, samt at eleverne får de bedste muligheder for at få en ungdomsuddannelse
  • Daglig ledelse af medarbejdere og har den pædagogiske opgave for almenklasserne i udskolingen
  • Administrative opgaver, hvor du også understøttes af skolens sekretariat og dit ledelsesteam

Vi forventer, at du
  • har ledererfaring
  • har gennemført eller opstartet diplomuddannelsen i ledelse
  • vil arbejde med fagfordeling og skemalægning
  • kan varetage opgaver med afholdelse af afgangsprøver
  • er helhedsorienteret og lyttende i din løsningstilgang
  • er en god kommunikator
  • har stærke kompetencer i at arbejde sammen i et professionelt læringsfælleskab
  • ser bevægelse som værktøj til god inklusion
  • er rolig og tydelig og kan gå forrest, når det kræves
  • kan holde hovedet koldt og hjertet varmt i en travl hverdag, hvor mangfoldighed, forskellighed og engagement er grundvilkår
  • ser en værdi i at være meget tæt på dine medarbejdere og dine elever i afdelingen og kan samarbejde med forældregruppen samt med PPR, KPE m.fl

Vil du vide mere
Kontakt
  • skoleleder René Nielsen på telefon 23 22 50 50
Besøg os på Facebook
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesområdet er Slagelse Kommune med tjeneste ved Nymarkskolen.

Ansøgningsfrist
Upload din ansøgning, CV - gerne med vellignende foto - samt bevis for lærereksamen og evt. lederuddannelse senest
  • torsdag den 6. juni 2024 kl. 10.00

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt tirsdag den 11. juni 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nymarkskolen, Østre Alle, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052804

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet