BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du flair for operationer og logistik? Ønsker at dygtiggøre dig på bataljonsniveauet? Så skal du søge denne stilling.
Om os
I Panserinfanteribataljon består af den operative stab, 1 Panserinfanterikompagni, 2 Mekaniserede Infanterikompagni og Stabskompagniet.
Bataljonen er en professionel enhed, som gennem de seneste år har været gennem flere beredskaber og indsættelser. Senest som NFP Hold 1 i 2022 og bidrag til INTERFLEX.
Vi er pt. i færd med klargøring til næste beredskab og indsættelse. Det kan du høre mere om til en samtale, eller ved at tage kontakt jf. nedenstående tlf/mail.
Den professionelle ambition er at holde et fagligt højt niveau, og der prioriteres en god balance mellem arbejde, privatliv og evt. studier.
Om stillingen
Som logistikofficer støtter du op om logistiksektionens samlede opgaveløsning, men du vil også have ansvaret for selvstændige sagsbehandlingsopgaver, som eksempelvis deployering til nationale og internationale operationer og øvelser.
Dine arbejdsopgaver inkluderer daglig koordination af logistiske forhold med UAFD foresatte. Fortsat udvikling af brigadens og bataljonens LOG-koncept. Logistikuddannelse i bataljonen. Sparring med bataljonschefen og underafdelingschefer i f.t. logistiske emner. Tilsikre at bataljonen har de faglige/logistiske uddannelser, der er behov for. Transporttjenesten og deployering, operativ planlægning.
Stillingen kræver solid operativ forståelse og godt samarbejde med foresatte, kollegaer og enhederne.
Vi arbejder som udgangspunkt indenfor normal arbejdstid, men der er også en del øvelsesaktiviteter i både ind- og udland.
S4/ST/I/GHR har en intern kandidat til stillingen.
Om dig
Du er kaptajn. Du har gennemført føringskursus og har erfaring med logistik i KABTN.
Som person er du selvstændig og initiativrig. Du er løsningsorienteret og har samtidig forståelse for, at bataljonen løser opgaver- og indgår i en større sammenhæng.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stabschef Major Mark Magne Sørensen på mail ghr-1b-stch@fiin.dk eller ACOS S4 Kaptajn Morten Robenhagen på mail ghr-1b-s40a@fiin.dk.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 55 16.
Ansøgningsfristen er den 20/3 3024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 01/4 2024.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
"OM GARDEHUSARREGIMENTET - Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.
Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.
Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.
"
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stabschef Major Mark Magne Sørensen på mail ghr-1b-stch@fiin.dk eller ACOS S4 Kaptajn Morten Robenhagen på mail ghr-1b-s40a@fiin.dk.
Ansøgningsfristen er den 20/3 3024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 01/4 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007049