I løbet af oktober måned kan børn i alderen 6-13 år og deres voksne deltage i madlavningsevents på Nymarkskolen i Slagelse. Her får deltagerne mulighed for at lave to populære retter fra DR-programmet Danmarks Nye Livret. Det kræver ingen særlige færdigheder eller udstyr, blot lysten til at lave mad sammen.
En del af Smag dig fremArrangementet er en del af det landsdækkende initiativ Smag dig frem, som er et samarbejde mellem DR, Madkulturen og en række kommuner. Slagelse Kommune er lokal vært og støtter op om initiativet, der har til formål at gøre det lettere og sjovere for familier at spise grønnere sammen.
Så tag familien med til en hyggelig og lærerig oplevelse, hvor I kan finde nye favoritter til hverdagsbordet og samtidig blive inspireret til at spise mere grønt.
Praktisk information:
Datoer: Onsdag den 8., 22., og 29. oktober 2025
Tid: Kl. 16:30
Sted: Nymarkskolen, Østre Alle 67, 4200 Slagelse
Entré: Fri entré
Målgruppe: Børn i alderen 6-13 år og deres voksne
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her