BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Du er på altid, på nettet, Facebook, LinkedIn, Instagram mfl. Sociale medier er lige din boldgade og du ved hvad, hvor, hvorfor og hvornår. Kan du lide at markedsføre og kan du brande løsninger inden for kontormøbler? Så søg jobbet herunder:
Vi har allerede et super marketingteam, som du kommer til at samarbejde med på tværs af alle vores markedsføringskanaler. Din opgave bliver at arbejde videre med, og udvikle vores position i samarbejde med det nuværende team.
Vi forventer at du:
- har lidt eller nogen erfaring med at arbejde med kommunikation og markedsføring på sociale medier.
- selvstændigt kan producere tekst, billeder og videoer, som kan bruges på tværs af platforme (gerne erfaring i at bruge Adobe & Photoshop).
- skriver og formidler let, levende og klart
- kan inspirere, engagere og aktivere vores målgrupper på de sociale medier
- har forståelse for samspillet mellem de forskellige kanaler
- har en relevant uddannelse inden for kommunikation eller markedsføring
Om dig selv:
- du er fuld af engagement og holder af at arbejde sammen med kolleger i et tæt teamwork
- du kan arbejde selvstændigt
- du kan samarbejde med kollegaer på tværs af teams
- du er kreativ og kan analysere på data & resultater
- du har humor og trives i et miljø med en uformel og fri tone
- du bor i eller tæt ved Slagelse eller max ca. 40 minutter væk
Vi tilbyder:
- Et udfordrende job
- Faglig stærk sparring og mulighed for personlig udvikling
- Høj grad af selvstændighed
- Korte beslutningsveje
- Gode kollegaer
Vi har kontor i Slagelse, hvor vi også har vores showroom.
Løn efter kvalifikationer. Vi har 6. ferieuge og pensions- og sundhedsordning.
Vores Vision: Vi vil gerne have de mest tilfredse kunder. Og vi ved at det skabes af engagerede medarbejdere.
Lyder det som noget for dig så send os din ansøgning på job@inventarland.dk. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores driftschef, Helena Hansen, på tlf. 58 55 07 16. Da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og holder vi samtaler løbende.
Inventarland er i dag en Online servicevirksomhed med fokus på kontormøbler. Vi har udviklet vores egne brands gennem mange år, og forhandler også en række produkter. De fleste lagerføres i vores ca. 6000 kvm lager i Slagelse. Vores erfarne montører og chauffører leverer de fleste varer over hele landet.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0fc6c227)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Inventarland A/S, Trafikcenter Allé, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052414