BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Matematiklærer med naturfaglig profil søges til Søndermarksskolen. Stillingen er på 37 timer og tiltrædelse den 1. januar 2024.
Vi søger en engageret lærer til vores skole, der har erfaring med undervisning af elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Vi søger en lærer, der brænder for matematik og gerne de naturfaglige fag. Der er mulighed for at kombinerer med andre fag herunder idræt.
På Søndermarksskolen lægger vi stor vægt på at skabe de optimale rammer for vores elever og sikre en høj grad af trivsel og et godt læringsmiljø i vores klasser.
Som matematiklærer hos os vil du have skemalagte tidspunkter, hvor du kan afholde lærings- og trivselssamtaler med dine elever. Vi mener, at disse samtaler er essentielle for at følge elevernes udvikling og trivsel, og dermed kunne tilpasse undervisningen bedst muligt.
Vi lægger stor vægt på samarbejde og refleksion blandt vores team af lærere og har derfor skemalagte teammøder, og vi forventer derfor, at du bidrager aktivt til dette. Vi tilbyder et udviklende arbejdsmiljø med gode muligheder for faglig sparring og kompetenceudvikling.
Vi er stolte af vores flotte og moderne naturfagslokaler, der giver mulighed for at inddrage praktiske og eksperimentelle elementer i naturfagsundervisningen. Vi vægter ligeledes tid til at opbygge gode sociale relationer og et godt arbejdsmiljø for både børn og voksne på skolen.
Hos os går trivsel og læring hånd i hånd. Undervisningen er varieret og aktiv, så vores elever får forskellige typer af aktiviteter i løbet af en lektion. Det kan være fællesarbejde, enkeltmandsarbejde, gruppearbejde, små aktive pauser eller undersøgelser både indenfor og udenfor klassen eller i vores nye og moderne faglokaler.
Vi har forkortet skoledagen, så alle klasser har flere timer sammen med to voksne.
Hver uge har vores elever læringssamtale sammen med deres dansk- og matematiklærer. Her taler de om trivsel og fagligt niveau, og der bliver lavet konkrete aftaler om, hvordan eleven kan udvikle sig både fagligt og socialt.
Vi er optaget af at sikre, at vores elever udvikler sig både fagligt og socialt. Derfor bliver alle elever testet i dansk, matematik og trivsel to gange om året. Disse tests bruges til at følge elevernes udvikling og identificere eventuelle områder, hvor der er behov for ekstra hjælp og støtte.
Hvis du har lyst til at være en del af et dedikeret og engageret team på Søndermarksskolen, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Vi forventer, at du har
- evne til at opbygge gode relationer og arbejde systematisk og struktureret
- faglig ambition og evne til at formidle læring og viden til eleverne
- kreativ, fleksibel og udviklingsorienteret
- mod og lyst til at samarbejde tæt med kollegaer og ledelse
Vi kan tilbyde
- et dynamisk og fagligt miljø med mulighed for videreudvikling og efteruddannelse
- et roligt undervisningsmiljø og gode fysiske rammer
- et godt og udviklende arbejdsmiljø med faglig sparring og kollegialt sammenhold
- en skolekantine med lækker mad
- en ledelse der vægter dialog, anerkendelse og tillid
- dygtige og engagerede kollegaer
- et uformelt arbejdsmiljø
Om os
Søndermarksskolen har 435 elever fra 0. til 9. klasse. Vi fokuserer på elevernes trivsel, udbytte af undervisningen og et godt læringsmiljø. Vi vægter faglighed og bevægelse i skoledagen samt samarbejde mellem skole og hjem. Søndermarksskolen er en udviklingsorienteret skole med en engageret medarbejdergruppe og aktiv bestyrelse. Vi efter- og videreuddanner vores personale på kurser skræddersyet til vores behov.
Vil du vide mere
Yderligere information om stillingen og besøg kan opnås ved henvendelse til
- skoleleder Henrik Hallig på telefon 20 11 73 68
Du kan finde flere oplysninger om os på
- Søndermarksskolens hjemmeside (nyt vindue), og
- på Facebook – Søndermarksskolen Slagelse.
Ansøgningsfrist
- tirsdag den 21. november 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Søndermarksskolen, Byskov Alle, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926208