BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være Hesteskadronens nye mekaniker og bidrage til vedholdelse af enhedens køretøjer og materiel?
Om os
Hesteskadronen er en underafdeling under V Uddannelsesbataljon ved Gardehusarregimenetet, der består af to rytterdelinger med værnepligtige samt en kommandodeling bestående af en kommandosektion, en remontesektion, en trompetersektion, en vedligeholdelsessektion og en forsyningssektion. Personellet er overvejende militært ansatte af mange forskellige grader, ligesom eskadronen også rummer enkelte civilt ansatte, lærlinge samt tilknyttede civile konsulenter.
Opgaverne for Hesteskadronen er at stille beredne eskorter og kommandoer til tjeneste for Kongehuset. Vi kan blandt andet ses ved Nytårskuren i København, ved jubilæer, runde fødselsdage og udenlandske statsbesøg, samt ved ambassadørmodtagelser og under sommertogter med Kongeskibet Dannebrog. Desuden deltager Hesteskadronen i ceremonielle opgaver for det øvrige Forsvar. Den ceremonielle opgaveløsning og det daglige hestehold er under chefen for Gardehusarregimentet.
Det værnepligtige personel gennemfører i løbet af deres 12 måneder ved eskadronen Hærens Basisuddannelse.
Eskadronen er kendt som en veldisciplineret enhed, der gennem årene har bevaret sin særlige faglige stolthed og identitet. Der er 75 heste opstaldet på Gardehusarkasernen i Slagelse. Her råder vi også over gode, relativt nybyggede faciliteter samt et stort øvelsesterræn.
Samarbejde og medbestemmelse er en naturlig del af hverdagen, hvor vi har en uformel omgangstone og et højt serviceniveau.
Om stillingen
Mekanikeren (MEK) er placeret i vedligeholdelse sektionen i kommandodelingen, hvor din nærmeste foresatte bliver sektionsfører vedligeholdelse (SF/VEDL). Vedligeholdelse sektionen består af en SF/VEDL og en mekaniker (MEK) samt en beslagsmed (SMED) og en beslagsmed lærling.
Som MEK ved HESK bistår du SF/VEDL i gennemførelsen af enhedens vedligeholdelsestjeneste. Du bidrager til de daglige opgaver med at vedligeholde alle enhedens køretøjer, maskiner og enhedens øvrige materiel, hertil skal du bidrage til de faglige opgave der er i forbindelse med Hoftjenesten.
Der er i sektionen en høj grad af frihed under ansvar. Du vil være en aktiv medspiller i opretholdelsen af den daglige drift, vejlede i forbyggende vedligeholdelse på bruger niveau. Det forventes at du aktivt bidrager til at opretholde den faglige stolthed i sektionen, ved at sørge for at kørertøjer og materiel til stadighed er operativ. Det forventes ligeledes at du bidrager til eskadronens korpsånd og traditioner.
Om dig
Du er som minimum udnævnt til konstabel og har forrettet tilfredsstillende tjeneste. Du er den modne soldat, der gennem flere års tjeneste har oparbejdet gode faglige og uddannelsesmæssige kompetencer.
Du er helhedsorienteret, ressourcebevidst og pligtopfyldende i din tilgang til tjenesten samt de opgaver du bliver tildelt. Du forstår at bruge din førers og kollegaers kvalifikationer og erfaringer til at holde et højt fagligt niveau i opgaveløsningen.
Såfremt du har et grundlæggende kendskab til den ceremonielle tjeneste ved GHR, vil dette være en fordel, men ingen betingelse.
Det er et krav, at du har kørekort kategori B og C. Det er ønskeligt, at du har kørekort kategori CE.
Det er ønskeligt, at du har uddannelse i, eller som minimum kendskab til DeMars og PM Rekvirent.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte eskadronsbefalingsmand SSG M. Christensen på telefon 72 83 50 54 eller mail GHR-HESK10A@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 28. maj 2023 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.
Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.
Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183198&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833997