Torsdag klokken 21.00 skete der et mindre færdselsuheld på Ndr. Stationsvej i Slagelse, hvor en knallertkører væltede. Knallertkøreren, en 30-årig mand fra Slagelse, indrømmede efterfølgende, at han havde stjålet knallerten kort forinden.
Den 30-årige mand havde ikke kørekort og blev sigtet for både tyveri og kørsel i frakendelsestiden. Heldigvis kom han ikke noget til ved uheldet, og knallerten blev returneret til sin rette ejermand.