Torsdag aften klokken 19.43 modtog politiet i Slagelse en anmeldelse fra en udenlandsk mand, der talte engelsk. Manden rapporterede, at han havde indfanget nogle løse hunde i Løvegade.
En politipatrulje blev sendt til stedet og fandt frem til anmelderen. Det viste sig, at der var tale om en sproglig misforståelse, da manden i virkeligheden havde indfanget "ducks" og ikke "dogs".
Efter misforståelsen blev opklaret, sørgede betjentene for, at ænderne kom sikkert væk fra trafikken.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi