Søndag lige efter midnat blev politiet tilkaldt til Slagelse banegård på grund af to passagerer på et tog fra Jylland, der enten ikke kunne eller ikke ønskede at oplyse deres identitet til togpersonalet.
De to mænd, en 16-årig og en 18-årig udlænding, der virkede påvirkede, blev anholdt kl. 0.07 og bragt til Slagelse politistation for afhøring.
Den 18-årige blev løsladt igen søndag kl. 11.38, mens den 16-årige stadig er i politiets varetægt, mens hans situation undersøges yderligere.