Om under en måned går det løs med NordBo Løbet som sidste år blev en flot succes, hvor god stemning og godt humør var blandt de mange løbere og tilskuere.
Nu er det blevet tid til at snøre løbeskoene igen - NordBo Løbet bliver nemlig afholdt for 13. gang i år og markerer igen i år åbningen af Slagelse Festuge. Løbet arrangeres i et samarbejde imellem Ejendomsmægler Carsten Nordbo, Slagelse Festuge og Team Rynkeby Vestsjælland.
I år løber vi igen for børn med kritiske sygdomme og deres familier, hvor overskuddet af løbet doneres til Team Rynkeby Vestsjælland. Det er arrangørernes ambition at arrangere et hyggeligt byløb med start og mål i byens smukke anlæg med fokus på minimale omkostninger for løberne og maksimal løbeglæde for deltagere og tilskuere.
Skal du sikre dig et startnummer, så skynd dig ind og tilmeld dig. Der er desuden en gratis løbetrøje til de første 500 tilmeldte!
Der vil være en flot specialdesignet NordBo medalje til alle deltagere - både børn og voksne. For at øge spændingen er der præmier til de første mænd/kvinder på 5 km og 10 km.
Tag din familie, ven eller kollega i hånden, og kom ud i den friske luft for et godt formål. Så er du varmet op og klar til at heppe Danmark videre ved EM i fodbold hvor festen fortsætter på storskærm i anlægget når vi møder Serbien i fodbold.
Foto: Nordbo
Ruterne
- Børneruten One mile 1,6 km foregår alene på stier i anlægget.
- 5 km ruten er en omgangsrute der gennemløbes 2 gange. Ruten går fra anlægget, gennem byens centrum og slutter igen i anlægget.
- 10 km ruten er en omgangsrute der gennemløbes 4 gange og er den samme som 5 km ruten.
- 5 km walk er samme rute som løb.
Tilmelding
Man kan tilmelde sig på https://www.sportstiming.dk/event/13915
Fakta
Sted: Start/mål Anlægget i Slagelse
Tirsdag den 25. juni
Børneløb One mile (1,6 km) – start kl. 18.00.
5 og 10 km løb samt walk 5 km – start kl. 18.30
Pris: Børn 60 kr. | Voksne 160 kr. + onlinegebyr.