Nyt fra Slagelse i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

DEN SURESTE UGE

Uge 5 er den uge, hvor Rådet for Sikker Trafik sætter fokus på det store arbejde, skolepatruljerne lander over udfører. Skolepatruljerne gør et meget vigtigt stykke arbejde, når de hver morgen sørger for at hjælpe de andre elever sikkert over skolevej. De gør det frivilligt og uanset vejret, som kan være både vådt og – nå, ja – surt.

Mandag morgen var lokalpolitiet ude ved Herlufmagle skole, på Manøvej i Næstved, ved Sofiendalskolen i Haslev, Susåskolen i Holsted ved Næstved, Holmegaardskolen i Fensmark, Sorø privatskole, Eskilstrup skole, Ellekildeskolen i Sakskøbing og Kastrup skole ved Vordingborg. Der herskede god ro og orden i morgentrafikken, men et par af stederne blev eleverne og skolens ledelse vejledt om korrekt brug af cykeludstyr og især lygter.

 

NÆSTVED: 27-årig spyttede mand i ansigtet

I går klokken 16.20 fik politiet en opringning fra en mand, der fortalte, at han var blevet spyttet i ansigtet af en anden mand, da de befandt sig ved en adresse i Sct. Jørgens Park i Næstved. Ikke længe efter var politiet på stedet og fik fat på den spyttende mand. Det drejer sig om en 27-årig mand fra byen, som blev anholdt og sigtet for vold.

 

NØRRE ALSLEV: Mand sigtet for hæleri

En politipatrulje fra færdselsafdelingen standsede i går klokken 16.20 en 37-årig mand, der kom kørende ved Kippinge på en motorcykel. Det viste sig, at motorcyklen var stjålet. Men den 37-årige forklarede, at han havde købt motorcyklen af en mand i Nordsjælland. Så den 37-årige blev sigtet for hæleri og måtte aflevere motorcyklen til politiet. Husk altid at få den korrekte dokumentation for, at de varer, du køber, ikke er stjålet. Er et tilbud næsten for godt til at være sandt – ja, så er det nok for godt til at være sandt. Læs mere om hvordan du kan undgå hæleri her: www.dkr.dk/indbrud/haeleri.

 

HERLUFMAGLE: Havde en plade hash

Mandag klokken 20.50 standsede politiet en bil på Skelbyvej ved Skelby i en rutinekontrol. Her kom det frem, at en passager i bilen – en 29-årig mand fra Roskilde – havde en plade hash på 97,3 gram på sig. Hashen blev konfiskeret, og den 29-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Korsør Næstved Landevej Søndag klokken 12.00 – mandag klokken 9.00 Elværktøj af mærket DeWalt
Næstved Chr. Winthers Vej Mandag klokken 9.15-12.15 Et vægur af mærket Arne Jacobsen, to lampeskærme og en taske af mærket Louis Vuitton

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Blangslev Præstø Landevej Mandag klokken 7.37-10.45 ATK 525 31 50 km/t 72 km/t To klip
Faxe Rønnedevej Mandag klokken 16.22-21.22 ATK – bestilt færdselskontrol 406 13 50 km/t 81 km/t To klip
Fjenneslev Ringstedvej Mandag klokken 5.34-9.10 ATK 798 5 80 km/t 97 km/t -
Næstved Vordingborgvej Mandag klokken 11.40-14.10 ATK 796 12 60 km/t 84 km/t Et klip
Nørre Alslev Sydmotorvejen Mandag klokken 15.14-19.14 ATK 1417 40 90 km/t 152 km/t 10 klip og en betinget frakendelse
Slagelse Kalundborgvej Mandag klokken 15.03-19.20 ATK 673 25 50 km/t 81 km/t Syv klip
Slagelse Sdr. Ringgade Mandag klokken 13.12-14.30 ATK 398 - - - -
Sorø Slagelsevej Mandag klokken 9.32-11.35 ATK 368 4 50 km/t 60 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Gedser Gedser Landevej Mandag klokken 20.50-23.50 Tre trafikanter blev målt til at køre mere end 30% hurtigere end de tilladte 90 km/t og står nu til et klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 143 km/t. Desuden havde to af de kontrollerede ikke medbragt kørekortet, hvilket de også blev sigtet for
Næstved - Mandag klokken 12.45-13.45 To blev sigtet for at svinge til venstre, selv om det er forbud, og en blev siget for at køre over for gult i et lyskryds
Rødbyhavn Indrejsefeltet Mandag klokken 15.00-20.21 Sprit- og narkokontrol: Ingen sager
Slagelse Grønningen Mandag klokken 19.32-21.02 En blev sigtet for at køre for hurtigt

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Ejlersvej Mandag klokken 21.30 35-årig mand fra Fuglebjerg Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi