Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
FUGLEBJERG: Narkobilist i bil med forfalskede plader
Fredag klokken 7.59 standsede politiet en 45-årig mand fra Slagelse, der kom kørende ad Næstved Landevej ved Fuglebjerg. Den 45-årige havde ikke noget kørekort, og han virkede påvirket af stoffer. De nummerplader, der sad på bilen, hørte til en helt anden bil, og desuden var et 3-tal ændret med sort tusch til et 8-tal. Den 45-årige blev herefter anholdt og sigtet for narkokørsel, for kørsel i frakendelsestiden, for dokumentfalsk, for tyveri af nummerplader og for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring. Da den 45-årige flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev bilen beslaglagt på stedet.
RØDBYHAVN: Bøde for at have peberspray
En 21-årig udenlandsk mand blev tjekket, da han fredag klokken 21.05 kom i land fra færgen i Rødbyhavn. I den bil, han kørte i, fandt politiet to pebersprayer, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven. De ulovlige sprayer blev konfiskeret, og den 21-årige fik en bøde på 3.000 kroner for overtrædelsen.
NYKØBING: Havde kanonslag med i bilen
En politipatrulje, der sent fredag aften kørte i Nykøbing, kunne ikke undgå at bemærke, at der blev smidt kanonslag – tilsyneladende fra en p-plads i Højbrogade. Her standsede politibetjentene en bil med tre unge i, og føreren – en 19-årig mand fra Væggerløse – indrømmede, han havde fyret et kanonslag af. Han afleverede fire kanonslag til betjentene, som også fandt yderligere seks kanonslag, da de undersøgte bilen. Den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.
DIANALUND: Larmede op på gaden
Lørdag klokken 0.37 var en 52-årig mand fra Dianalund på vej hjem fra byen, men da han blev tjekket af politiet, optrådte han både opfarende og udadreagerende. For at sikre roen på stedet, blev den 52-årige anholdt klokken 0.37 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og politiet hjalp ham hjem til bopælen, hvor han blev løsladt umiddelbart efter.
NYKØBING: Anholdt efter trusler med kniv
Politiet fik lørdag klokken 1.35 en anmeldelse om, at der var uro på banegården i Nykøbing, hvor en mand havde truet andre med en kniv. Da politiet ankom, var der noget tumult ved en bus, men ved synet af politibetjentene stak en mand af. Han kom dog ikke særligt langt, men blev indfanget og anholdt klokken 1.38. Det var en 16-årig fyr fra Korsør, som blev sigtet for trusler og for overtrædelse af knivloven. Den 16-årige havde uden nogen påviselig grund truet flere andre på banegården, og han blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt og løsladt igen klokken 5.15.
NÆSTVED: Mod færdselsretningen i Ramsherred
Lørdag klokken 10.30 fik politiet en anmeldelse om, at en bil holdt parkeret i Ramsherred med fronten i modsat retning af færdselsretningen. Lidt senere fik politiet kontakt til føreren, der var en 21-årig mand fra Næstved. Han blev sigtet for kørsel mod færdselsretningen, og da den 21-årige ikke havde noget kørekort, blev han også sigtet for kørsel uden førerret. Ejeren af bilen – en 52-årig mand fra Aars – blev sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort.
SORØ: Sønnen tog to klip
I familiens skød aftalte en far med sin søn, at sønnen skulle erklære, at det var ham, der to gange i 2022 havde kørt så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet. Faren – en 50-årig mand fra Sorøegnen – havde nemlig to klip i forvejen, og et tredje klip ville betyde, at han skulle aflægge en kontrollerende køreprøve for at bevare førerretten. Så over for politiets administrative center, som havde sendt bøden ud, erklærede den 30-årige søn, at det var ham, der var føreren af bilen. Imidlertid vakte erklæringen mistanke hos politiet, der ikke kunne få det billede, der var taget af fartsynderen, til at stemme aldersmæssigt, og derfor rykkede politiet lørdag ud til den 50-årige mand. Han indrømmede set uppet og blev herefter sigtet – ikke blot for de to hastighedsovertrædelser, men også for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om falsk anklage.
SLAGELSE: 22-årig sigtet for vold
Natten til lørdag kom to mænd, der var på værtshus i centrum af Slagelse, op at toppes. Det endte med, at den ene nikkede den anden en skalle. Volden blev anmeldt til politiet senere lørdag, og på baggrund af vidneforklaringer lykkedes det klokken 17.36 politiet at anholde en 22-årig mand fra Slagelse, som blev sigtet for vold. Han blev afhørt kortvarigt på politistationen, inden han blev løsladt igen klokken 18.11.
NÆSTVED: Ville ikke oplyse navn og fødselsdag
Politiet blev søndag klokken 2.16 kaldt til Ramsherred i Næstved, hvor en gæst på en af restaurationerne havde opført sig højtråbende og ophidset. Det var en 19-årig mand fra Valby, som blev tilbageholdt af personalet, men han var fortsat ophidset – og fuld. Den 19-årige ville ikke oplyse navn og fødselsdag til politiet, og derfor blev han anholdt klokken 2.26 og taget med til politistationen i Næstved, hvor hans rette identitet kom for dagen. Han blev sigtet for overtrædelse af retsplejeloven, og da han højlydt havde kaldt politibetjentene for tabere, blev han også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 19-årige blev løsladt igen klokken 8.32.
RØDBYHAVN: Havde ugyldige rejsepapirer
En 20-årig udenlandsk mand forsøgte søndag klokken 11.55 at rejse med bus ud af landet, men blev standset, fordi han legitimerede sig med ugyldige rejsedokumenter. Manden blev anholdt og sigtet for at overtræde udlændingeloven.
NYKØBING FALSTER: Ville sælge stjålet varebil på nettet
"Brandvarm bil – 5000 kr." – det var tilbuddet på en facebookside, som en borger tippede politiet om. Og bilen var ganske rigtig brandvarm, for den var stjålet på Århusvej i Nykøbing Falster i onsdags. To mænd på 30 og 36 år blev anholdt og sigtet for biltyveriet, og da politiet efterfølgende ransagede hjemme hos den 36-årige, fandt man 11 gram hash, så manden blev også sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.
SANDVED: 90 km/t på skolevej
Fredag mellem klokken 7.00 og klokken 10 gennemførte politiet en færdselskontrol ud for Ll. Næstved Skole i Sandved. 3 klip og en betinget frakendelse var den noget ærgerlige fangst. Specielt en bilist kørte 90 km/t i en 50 km/t-zone på grund af skolevej. Ved den hastighed er bremselængden uforholdsmæssig meget længere, hvis der skulle løbe et barn ud på kørebanen. Den hensynsløse bilist kan se frem til en bøde, der i udgangspunktet er på 4.200 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet.
SAKSKØBING: "Tekniker" bedrog ældre kvinde
En ældre kvinde, der bor på Degnealle i Sakskøbing, blev fredag klokken 16.40 ringet op af en kvinde der udgav sig for at være fra hendes bank, og sagde, der var problemer med kvindens computer. Herefter dukkede en "tekniker" op på kvindens adresse, hvor han ved at bruge kvindens computer havde held til at føre et større pengebeløb væk fra kvindens konto. Tyven beskrives som: 20-25 år, lys i huden med brunt, kort hår. Han talte dansk og var iført mørkt tøj. Eventuelle oplysninger til politiets servicecenter på telefon 1-1-4
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Faxe | Murerstrædet | 31/1-2/2 | Støvsuger, dampmaskine |
Guldborg | Guldborgvej | 29/1-4/2 | Vaskemaskine og gulvlamper |
Holeby | Madsensvej | Torsdag 11.30 - Fredag 12.00 | Lamper |
Nyrup | Ugerløsevej | 3/2 23.54 | Kontanter og smykker |
Næstved | Dokken | Lørdag 11.00-21.00 | Smykker og pengekasse |
Næstved | Lille Vallensvedvej | Fredag 18.35 | Smykker, pas og kontanter |
Næstved | Nygårdsvej | Torsdag 17.00 – Fredag 15.10 | Ukendt |
Stubbekøbing | Præstemarken | Torsdag 18.00 – lørdag 09.00 | Ukendt |
Stubbekøbing | Vestervang | 31/1-4/2 | Smykker og lysestage |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Dannemare | Græshavevej | Fredag 6.42-8.45 | ATK | 35 | 2 | 50 | 64 | |
Dannemare | Skodsebøllevej | Fredag 09.21-11.30 | ATK | 44 | 1 | 50 | 74 | 1 klip |
Haslev | Karisevej | Søndag 15.14-16.38 | ATK | 114 | 4 | 70 | 86 | |
Haslev | Lysholm Alle | Lørdag 18.54-19.30 | ATK | 12 | 1 | 50 | 64 | |
Haslev | Vordingborgvej | Søndag 17.35-18.35 | ATK | 81 | 11 | 50 | 75 | 1 klip |
Nykøbing | Stubberupvej, Stubberup | Fredag klokken 11.02-16.00 | Bestilt ATK | 193 | 4 | 50 | 65 | - |
Nykøbing Falster | Kalvevænget | Fredag 11.02-16.00 | Bestilt ATK | 193 | 3 | 50 | 65 | |
Næstved | Præstø Landevej | Lørdag 18.37-21.30 | ATK | 445 | 23 | 60 | 85 | 3 klip |
Næstved | Ringstedgade | Søndag 16.56-20.00 | ATK | 460 | 36 | 50 | 71 | 3 klip |
Næstved | Vordingborgvej | Søndag 13.38-16.0 | ATK | 674 | 9 | 60 | 82 | 1 klip |
Sandved | Hovedgaden, Tornemark | Lørdag 23.02-23.58 | Bestilt ATK | 12 | 0 | |||
Skælskør | Sorøvej | Fredag 11.59-16.46 | ATK | 501 | 9 | 50 | 67 | |
Slagelse | Slagelse Landevej | Fredag 15.05-21.45 | ATK | 1810 | 13 | 70 | 110 | 1 klip |
Vordingborg | Næstvedvej | Fredag 16.37-23.22 | ATK | 791 | 56 | 60 | 106 |
5 klip 1 betinget frakendelse |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Faxe | Lørdag 07.00-14.00 |
17 biler kontrolleret 1 kørte frem for fuldt stop 2 nummerplader inddraget |
|
Korsør | Tårnborgvej | Fredag 9.35-10.35 | 1 klip for håndholdt mobil |
Maribo | Lørdag 21.15-21.45 |
3 kørte uden sele 1 betinget frakendelse for hastighed 1 kørte uden sit kørekort |
|
Maribo | Rødbyvej | Fredag 19.50-20.20 | 12 biler kontrolleret - ingen sager |
Næstved | Fredag 9.00-12.00 | 1 klip for håndholdt mobil | |
Næstved | Kyse Bygade | Fredag 11.45-12.15 | 3 klip for håndholdt mobil |
Rødbyhavn | Færgestationsvej | Lørdag 07.14.30 | 26 biler kontrolleret – ingen sager |
Rødbyhavn | Færgestationsvej | Søndag 07.00-14.20 | 8 biler kontrolleret – ingen sager |
Slagelse | Ndr. Ringgade | Fredag 08.00-11.30 |
15 klip for håndholdt mobil 1 kørsel uden at have kørekort med |
Slagelse | Vestmotorvejen | Fredag 08.45-09.45 | Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Dianalund | Karsholtevej | Lørdag 03.15 | 32-årig mand fra Stenlille | Spirituskørsel |
Dianalund | Pilegårdsvej | Lørdag 19.55 | 57-årig mand fra Dianalund | Spirituskørsel |
Faxe Ladeplads | Faxevej | Fredag 10.15 | 18-årig mand fra Hillerød | Narkokørsel |
Fuglebjerg | Næstved Landevej | Fredag 7.59 | 53-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel |
Gedser | Jernbanevejen | Søndag 29.30 | 28-årig mand | Narkokørsel |
Næstved | Ny Præstøvej | Fredag 10.01 | 41-årig mand fra Nakskov |
Narkokørsel Kørsel uden førerret |
Næstved | Parkvej | Fredag 13.00 | 18-årig kvinde fra Næstved | Narkokørsel |
Næstved | Præstø Landevej | Lørdag 23.21 | 50-årig kvinde fra Næstved | Spirituskørsel |
Slagelse | Sorøvej | Fredag 14.35 | 53-årig kvinde fra Korsør | Medicinkørsel |
Slagelse | Vestmotorvejen | Fredag 14.10 | 20-årig mand fra København | Narkokørsel |
Stensved | Vordingborgvej | Fredag 10.50 | 32.årig mand fra Stege | Narkokørsel |
Vordingborg | Prins Jørgens Alle | Lørdag 12.35 | 33-årig mand fra Vordingborg | Narkokørsel. Den 33-årige havde et gram amfetamin på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |