Nyt fra Slagelse i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

POLITIET PÅ PLADS VED SKOLESTART

Skolen er i gang efter sommerferien, og det præger trafikken ved politikredsens skoler. For at medvirke til, at trafikken glider sikkert og trygt for både de nye og de mere rutinerede trafikanter, er politiet naturligvis også ude. Onsdag morgen var politiet ved Stenoskolen i Nakskov, Holeby skole, Sorø Borgerskole, Sundskolen i Øster Toreby, Stenlille skole, Østskolen Rollo i Faxe, Pedersborg skole i Sorø, Kulsbjerg skole i Vordingborg, Dyhrs skole i Slagelse, Skt. Birgitta skolen i Maribo, Antvorskov skole i Slagelse, Sorø Borgerskole, Møn skole i Askeby, Karrebæk skole, Nordskovskolen i Haslev, Sundskolen i Nykøbing og Frederiksbeg skole i Sorø. Langt de fleste steder blev trafikken afviklet glidende og med kun få tilrettevisninger fra politiet.

 

FAXE: 16-årig på hurtig knallert

Onsdag klokken 8.29 standsede politiet en 16-årig fyr fra Faxe, der kom kørende på knallert på Ny Strandvej. Det så ud til at gå alt for hurtigt, og knallerten blev derfor taget med til nærmere undersøgelse på politistationen i Vordingborg. Her konstaterede politibetjentene, at den var konstruktivt ændret, så den 16-årige blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

NÆSTVED: Havde hash i tasken

Politiet var onsdag formiddag forbi Kranøen ved Susåen i Næstved, og her standsede betjentene en 24-årig mand fra lokalområdet. Han havde otte gram hash i sin taske, og det ulovlige stof blev konfiskeret, mens den 24-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

RØDBYHAVN: Snusede sig frem til hash

Narkohunden Jim fra Toldstyrelsen viste begejstret interesse for en rygsæk, som tilhørte en 50-årig udenlandsk mand, som ankom med færgen til Rødbyhavn onsdag klokken 14.30. Politiet undersøgte rygsækken, og her blev der fundet en lille pose med 0,5 gram hash. Hashen blev konfiskeret, og den 50-årige fik en bøde på 3.000 kroner for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

STEGE: På værtshus med kniv og peberspray

Onsdag klokken 19.34 fik politiet en anmeldelse om, at en gæst på et værtshus i Stege blev tilbageholdt, dels fordi han var ophidset, dels fordi han havde en kniv med sig. Det var en 22-årig mand fra Stege, og han havde både en hobbykniv og en peberspray på sig. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven og våbenloven, og for at få ro på stedet blev den 22-årige anholdt klokken 20.05 og taget med til politistationen. Den anholdte blev løsladt igen tidligt torsdag morgen.

 

NÆSTVED: To anholdt efter dieseltyveri

Politiet blev torsdag kort efter midnat kaldt til Fiskerhusvej på Ydernæs, hvor der var gået en tyverialarm ved nogle parkerede lastbiler, og der var formentlig stjålet brændstof. Kort efter standsede en politipatrulje en bil med to mænd i, en 22-årig mand fra Helsingør og en 23-årig mand fra Slagelse, som kørte i området. Der holdt yderligere en bil parkeret i nærheden, hvor der var spildt frisk diesel. De to mænd blev anholdt og sigtet for tyveri af brændstof, og de blev begge taget med til politistationen i Næstved til afhøring. Den 22-årige blev løsladt klokken 4.45, mens den 23-årige fortsat er anholdt.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Mogenstrup Mogenstrup Vænge Tirsdag klokken 23.59 – onsdag klokken 9.15 En pung med kontanter og personlige papirer
Sandved Sandevedvej Tirsdag klokken 21.30 – onsdag klokken1 6.00 Seks spisestuestole
Stubbekøbing Hans Egedesvej Onsdag klokken 6.40 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Onsdag klokken 16.30-19.30 ATK – bestilt færdselskontrol 478 11 80 km/t 109 km/t To klip
Slagelse Holbækvej Onsdag klokken 9.36-11.20 ATK 173 - - - -
Sorø Smedevej Onsdag klokken 13.35-16.00 ATK 130 1 50 km/t 59 km/t -

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Rødbyhavn Indrejsefeltet Onsdag klokken 21.30 29-årig udenlandsk mand Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi