Nyt fra Slagelse i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

AKTION MOD SOCIAL DUMPING

I samarbejde med Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen gennemførte politiet tirsdag en aktion rettet mod social dumping. Myndighederne besøgte en stribe mindre virksomheder i Slagelse, Lundby og Næstved, men i de fleste tilfælde var der ikke noget at bemærke. Skattestyrelsen registrerede et par sager om lønudbetaling og manglende registrering i registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT).

 

SLAGELSE: Vred i svømmehallen

Politiet fik tirsdag klokken 16.20 en anmeldelse fra svømmehallen i Slagelse om, at en badegæst havde optrådt hidsigt og utryghedsskabende. Han havde råbt op og slået til garderobeskabene, og på baggrund af signalementet fandt politiet kort efter frem til den pågældende på banegården. Det var en 19-årig mand fra Slagelse, som blev anholdt klokken 16.35 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med på politistationen, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 18.15.

 

NÆSTVED: Tørstig kunde stjal øl

Tirsdag klokken 17.48 blev politiet kaldt til Netto på Østre Ringvej, hvor en kunde netop havde forladt butikken med fem dåseøl. Han havde skabt noget utryghed blandt de øvrige kunder og lagde en flaskebon på en krone ved kassen, inden han nappede øllerne. På baggrund af et godt signalement genkendte to politibetjente umiddelbart efter den pågældende, som gik på Ejlersvej. Det var en 29-årig mand, som nu kun havde to øl tilbage. Han blev siget for butikstyveri og står til en bøde på 500 kroner.

 

NYKØBING: Politiet efterforsker knivstikkeri

Tirsdag klokken 16.56 modtog politiet en anmeldelse om, at en person var blevet stukket ned med en kniv på en adresse i Rosendahlsgade i Nykøbing. Den pågældende blev efterfølgende overført til behandling på rigshospitalet og er fortsat i kritisk tilstand.

Der er tilbageholdt en person, men i betragtning af sagens nærmere karakter har politiet ikke yderligere kommentarer til sagen.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Rødby Vejlebyvej Hus Mandag klokken 16.00 – tirsdag klokken 13.22 Kompressor, en rundsav af mærket Makita og en kap-/geringssav af mærket Metabo
Slagelse Ll. Ebberupvej Hus Torsdag klokken 14.00 – søndag klokken 12.00 Værktøj i form af skruemaskiner, batterier mm.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Tirsdag klokken 5.23-11.30 ATK 770 31 60 km/t 91 km/t To klip
Langebæk Gl. Vordingborgvej Tirsdag klokken 11.49-13.49 ATK 577 8 50 km/t 65 km/t -
Næstved Ringstedgade Tirsdag klokken 17.43-20.30 ATK – bestilt færdselskontrol 623 15 50 km/t 78 km/t To klip
Næstved Østre Ringvej ved Valmuevej Tirsdag klokken 7.55-8.55 ATK 309 - - - -
Slagelse Skælskørvej Tirsdag klokken 10.05-16.20 ATK – bestilt færdselskontrol 961 47 50 km/t 95 km/t Fire klip og fire betingede frakendelser
Toksværd Søledsvej Tirsdag klokken 13.37-16.37 ATK 159 36 40 km/t 68 km/t Seks klip og en betinget frakendelse
Tureby Bjerredevej Tirsdag klokken 14.16-19.30 ATK – bestilt færdselskontrol 142 41 50 km/t 81 km/t Syv klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Fuglebjerg Slagelsevej Tirsdag klokken 19.20-22.20 11 blev sigtet for at køre for hurtigt: Ni står til et klip i kørekortet, mens to får en betinget frakendelse
Haslev Sydmotorvejen Tirsdag klokken 9.30-12.15 En blev sigtet for at køre for tæt på den forankørende og en blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Nykøbing Grønsundsvej Tirsdag klokken 10.32-11.02 Tre blev sigtet for at køre frem mod fuldt stop
Næstved Havnegade Tirsdag klokken 22.40-23.40 En enkelt blev sigtet for at køre for hurtigt
Præstø Hovedvejen Tirsdag klokken 15.50-17.27 To blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, mens en enkelt havde så meget fart på, at det medfører en betinget frakendelse. Hastighedsbegrænsningen er 80 km/t, og den højeste hastighed blev målt til 142 km/t
Præstø Sydmotorvejen Tirsdag klokken 18.20-18.55 En bilist blev målt til at køre 185 km/t, hvor den højst tilladte hastighed er 130 km/t. Det giver en betinget frakendelse af kørekortet
Tappernøje Hovedvejen Tirsdag klokken 17.33-18.04 En enkelt trafikant blev sigtet for at køre alt for hurtigt: Hastigheden blev målt til 74 km/t, hvor man højst må køre 50 km/t, så det giver et klip i kørekortet

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt narkobilist:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Rødbyhavn Indrejsefeltet Tirsdag klokken 20.30 41-årig udenlandsk mand Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi