Nyt fra Slagelse i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

SKOLESTARTEN

Igen tirsdag var politiet til stede ved en række af politikredsens skoler for at sikre, at både nye og gamle trafikanter kom trygt og sikkert frem. Det blev blandt andet til tilsyn ved Nørre Alslev skole i Nørre-Alslev, Holmegaardsskolen i Toksværd, Stubbekøbing skole, Hylleholtskolen i Faxe Ladeplads, Broskolen i Korsør, Pedersborg skole i Sorø, Ellebækskolen i Næstved og Kobberbakkeskolen i Næstved.

Der blev også gennemført en automatisk trafikkontrol i Venslev på Næstved Landevej. Her blev fem ud af 340 blitzet og en havde så meget fart på, at det kan give et klip i kørekortet.

 

HASLEV: Sparkede på døren hos ekskæreste

Tirsdag klokken 8.29 gav en 25-årig mand uden fast bopæl sig til at sparke på døren til den lejlighed i Haslev, hvor hans ekskæreste bor. Det gav ud over nogle skrammer på døren også en masse larm, og politiet blev tilkaldt. Den 25-årige var stadig noget opfarende, og han blev derfor anholdt klokken 10.23 og sigtet for hærværk. Han blev taget med til politistationen i Næstved, og her blev han løsladt igen klokken 15.50 efter afhøring. Imidlertid vendte han tilbage til lejligheden, hvor han sparkede døren ind. Han blev anholdt igen klokken 16.50 og sigtet for husfredskrænkelse. Den 25-årige overnattede i detentionen på politistationen og blev løsladt igen onsdag klokken 6.20.

 

MARIBO: Tre sigtet for biltyveri

Politiet var tirsdag på Birkevænget i Maribo i anden anledning, og her bemærkede politiet en bil, der kort forinden var blevet efterlyst. Det var en Suzuki, der var blevet stjålet tidligere på dagen i Harpelunde, og en politipatrulje kørte derfor efter bilen. Tre mænd i alderen 17-19 blev anholdt og sigtet i sagen.

 

SORØ: Tricktyv stjal smykker

En 48-årig kvinde var tirsdag omkring klokken 13.00 udsat for et tricktyveri. En mand bankede på hos kvinden, der bor på Peter Damsvej, og han spurgte efter en Bente Rasmussen, som dog var ukendt på adressen. Mens den pågældende mand holdt kvinden hen med snak, har en medgerningsmand set sit snit til at gå ind i huset gennem en terrassedør, og det lykkedes at stjæle forskellige smykker, briller, et sæt AirPods og en sort taske.

Tyven beskrives som: Mand, dansk af udseende, ca. 50-60 år gammel og 180-185 cm høj. Han var kraftig af bygning, var lys i huden og havde kort, lyst hår. Han havde en mørk poloshirt og cowboybukser på.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt. Ring gerne til politiet på tlf. 1-1-4.

 

SLAGELSE: 30-årig stjal kødvarer

Tirsdag klokken 14.15 fik politiet en anmeldelse fra et supermarked på Idagårdsvej i Slagelse, hvor personalet tilbageholdt en mand, der havde stjålet forskellige kødvarer til en værdi af godt 200 kroner. Det var en 30-årig udenlandsk mand, som blev anholdt klokken 15.12 og sigtet for butikstyveri. Han blev afhørt på politistationen i Slagelse, inden han blev løsladt igen klokken 17.34 efter at have betalt en bøde på 500 kroner.

 

RØDBYHAVN: Et halvt gram hash og en springkniv

Ved kontrollen af de rejsende, der netop var ankommet med en Flixbus til Rødbyhavn tirsdag aften, fandt politiets udlændingekontrolafdeling 0,5 gram hash på en 20-årig udenlandsk mand. Den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og fik en bøde på 2.000 kroner.

En 35-årig udenlandsk mand havde en springkniv på sig og blev anholdt klokken 19.19 og sigtet for overtrædelse af knivloven. Han blev løsladt igen kort efter og fik en bøde på 3.000 kroner for overtrædelsen.

 

NAKSKOV: Sigtet for at stjæle motorcykel

I begyndelsen af juli måned blev der stjålet en motorcykel fra en adresse i Nakskov, og tirsdag så ejeren pludselig en ukendt mand, der trak afsted med motorcyklen på Skolevej. Politiet blev tilkaldt, og betjentene anholdt en 22-årig mand fra Stokkemarke, der blev sigtet for tyveriet. Motorcyklen fandt tilbage til sin rette ejer, og den 22-årige blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 18.06.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Fensmark Valnødvej På et tidspunkt op til mandag klokken 22.00 Kontanter
Næstved Lyngbakken, Appenæs Fredag midnat – tirsdag klokken 9.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Marskvej Mandag klokken 14.00 Pung med kontanter og kort
Sorø Peter Damsvej Tirsdag klokken 12.59 Smykker, briller, en sort taske og et sæt AirPods

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Rude Venslev Tirsdag klokken 13.22-16.15 ATK 340 5 60 km/t 86 km/t Et klip
Slagelse Sdr. Ringgade Tirsdag klokken 10.11-12.40 ATK 521 - - - -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Faxe Ladeplads Dannebrogsvej ved Hylleholtskolen Tirsdag klokken 7.30-8.10 En blev sigtet for at køre uden styrthjelm og for at have en passager bag på knallerten – og passageren blev også sigtet
Næstved - Tirsdag klokken 14.00-16.00 En knallertkører forsøgte at køre fra politiet, og undervejs begik han en lang række færdselslovsovertrædelser: Tre gange kørte han over for rødt, to gange placerede han sig forkert på vejen, og desuden var der ingen baglygte eller nummerplade på knallerten. Han rettede sig ikke efter politiet, og knallerten kunne køre væsentligt hurtigere end tilladt.
Næstved Vordingborgvej Tirsdag klokken 9.15-9.45 En blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen
Stubbekøbing Rosenvængets Alle Tirsdag klokken 7.30-8.05 Ingen sager
Vordingborg Sydmotorvejen Tirsdag klokken 10.15-11.00 Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt spritbilist:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Vordingbog Broværket Tirsdag klokken 14.01 68-årig mand fra Vordingborg Spirituskørsel. På grund af promillens størrelse blev den 68-åriges førerret inddraget og hans bil blev beslaglagt på stedet

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi