Økonomi- og administrationschef søges til ungdomsmiljø på Slagelse Gymnasium

dato

 

Bliv økonomi- og administrationschef på Slagelse Gymnasium – et dynamisk ungdomsmiljø fyldt med energi

Har du erfaring med offentlig økonomistyring, og er du i stand til både at bevare det store overblik og gå i dybden med detaljerne? Kan du se dig selv bidrage til både den strategiske udvikling og udvikling af driften på Slagelse Gymnasium sammen med passionerede kolleger, der brænder for at gøre en forskel for unge og deres læring? Så kan du være vores nye kollega.

Slagelse Gymnasium søger en engageret økonomi- og administrationschef til en central rolle i skolens ledelse. Som en del af en stor ungdomsuddannelse med over 1.050 elever og 120 medarbejdere kommer du til at mærke energien fra skolens livlige miljø. Her bliver du en vigtig del af et sted, hvor faglighed, samarbejde og kreativitet går hånd i hånd, og hvor både elever og medarbejdere konstant udvikler sig.

Med ansvar for skolens økonomi og driftsopgaver inden for økonomistyring, administration og bygninger får du indflydelse på at skabe de bedste rammer for både læring og fællesskab.

Du bliver en del af gymnasiets ledelsesteam, hvor du arbejder tæt sammen med rektor og bestyrelsen. Du vil blive en strategisk rådgiver, særligt inden for økonomi og administration, og få ansvar for budgetter og regnskaber.

Du vil også få ansvar for indkøb. Vi forventer også at du er med til at optimere flere af vores administrative processer. Desuden vil du blive tovholder for renoveringsprojekter og bygningsvedligehold, GDPR og løn.

Derudover skal du deltage i udvalg som samarbejdsudvalget, økonomiudvalget og bære­dygtig­heds­udvalget og også samarbejde med andre aktører uden for gymnasiet. Der er bl.a. et stort samarbejde med økonomi- og administrationschefer fra andre gymnasier i regionen om fælles løsninger i forbindelse med løn, GDPR mv.

Vi søger en økonomi- og administrationschef med en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring med økonomistyring, gerne fra det offentlige. Du skal være god til at kommunikere og tale med medarbejdere som ikke har din faglige indsigt i økonomi og regnskab, og derigennem skabe tillid til du har styr på skolens økonomi.

Du kan læse mere om stillingen og Slagelse Gymnasiums forventninger til den nye økonomi- og administrationschef i en uddybende job- og personprofil, som du finder her: Job_og_personprofil_økonomi_og_administrationschef_SG

 

 

Yderligere information

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte rektor Jacob Friis på tlf. 2052 3524 eller vicerektor Signe Gjerlufsen på tlf. 29 28 32 04.

Tiltrædelse forventes den 1. august 2026.

Ansøgningsfristen er onsdag den 3. juni kl. 12.00. Første samtale er den 10. juni, og anden samtale er den 17. juni. Der vil blive gennemført test mellem første og anden samtale.

Søg stillingen via mailadressen her: job@slagelse-gym.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Slagelse Gymnasium, Willemoesvej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4295f6c3-88a8-4f68-8375-c19ecaf969a2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet