Omsorgsmedhjælper til botilbud for unge voksne med diagnoser primært inden for autismespektret

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en omsorgsmedhjælper til botilbud for unge voksne med diagnoser primært inden for autismespektret. Tilbuddet er beliggende på Århusvej 2A i Slagelse og er et kommunalt tilbud under Enhed for Handicap.

Borgerne bor i hver deres lejlighed efter Almenboliglovens § 105, med støtte givet efter Servicelovens § 85. Til lejlighederne hører stort fælles køkken, hyggelig stue, gamerstue samt personalefaciliteter. Tilbuddet er godkendt til 10 pladser og ligger på Århusvej 2A i naturskønne omgivelser i gåafstand til Slagelse centrum.

Der bor 10 borgere i alderen 22-34 år. Alle borgerne har primært diagnoser indenfor autismespektret med komorbiditet. De kan have yderligere diagnoser, eksempelvis mental retardering, stress, angst, depression, søvnforstyrrelser, OCD, ADHD m.fl. Borgerne kan desuden have personlige og/eller adfærdsmæssige problematikker, samt udfordrende adfærd. Borgerne kan have behov for hjælp og guidning med personlig hygiejne.

Pædagogisk fokuserer vi på, at borgerne oplever mening og inddragelse i eget liv. Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i den recovery-orienterede tilgang, og vi er optagede af altid at tænke etik ind i vores arbejde. Vi arbejder relationsskabende, da vi ved, at en god relation kan være fundamentet for udvikling.

Samtidig lægger vi vægt på at understøtte et bo-miljø, hvor borgerne oplever høj grad af muligheder for valg i hverdagen, både i forhold til individuelle ønsker og behov, fællesaktiviteter og det sociale fællesskab borgerne og personalet imellem.

Om dig
Du må meget gerne have erfaring med målgruppen. Du er nysgerrig på det faglige, struktureret, ansvarsbevidst og nærværende, og du møder ALTID borgerne med ydmyghed, nysgerrighed, anerkendelse og omsorg. Du ser formålet i et tværfagligt samarbejde og er vedholdende i refleksionen over såvel egen som andres praksis, og evner at omsætte ny viden i dit arbejde.

Du har en positiv og energisk tilgang til at indgå i et forpligtende og professionelt arbejdsfællesskab, hvor du er medskaber af det gode arbejdsmiljø. Du trives, samt bevarer overblikket, i en omskiftelig hverdag, hvor dagene aldrig er ens, og hvor tempoet til tider kan være højt. Din arbejdsmoral er høj, og du præsterer et stabilt fremmøde. Du skal kunne arbejde skiftende arbejdstider, hver anden weekend samt i helligdage. Du skal have kørekort B og være villig til at bruge dette i arbejdet.

Du skal have mod på at varetage opgaven omkring at være kontaktperson med hjælp fra dine kolleger.

Du besidder IT-kundskaber på brugerniveau, og er fortrolig med digitale løsninger hertil. Vi arbejder med KMD Nexus som fagsystem.

Om os
Du kan forvente at blive en del af et engageret og ambitiøst arbejdsfællesskab i en organisation, der er i konstant udvikling. De sidste år har budt på mange ændringer, og vi er langt fra færdige endnu. Så du skal være klar på at stemple fuldt og helt ind i en forandringsproces, hvor mange spørgsmål endnu ikke er besvaret.

Du kan forvente at blive klædt på til opgaven med indkøringsvagter, indkøringsplan og overlevering fra dine nye kollegaer.

Stillingen er på 30-37 timer om ugen.

Du kan læse mere om os på Enhed for Handicap | Slagelse Kommune (nyt vindue).

Yderligere oplysninger
Vi forventer, at evt. spørgsmål om stillingen, den aktuelle målgruppe, fysiske rammer og faciliteter, arbejdstider eller andet afklares inden din ansøgning.

Du er velkommen til at kontakte


Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi indhenter børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist
  • 7. juni 2024

Ansættelsessamtaler afholdes den 13. juni 2024.

Opstartsdato
  • 1. juli 2024 eller efter nærmere aftale

Stillingen kan kun søges via linket i opslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Enhed for Handicap, Århusvej 2A, Århusvej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059744

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet