Opsøgende gadeplansmedarbejder til forebyggelse af kriminalitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

KPE er Slagelse kommunes kriminalpræventive enhed, som koordinerer og udfører kriminalitetsforebyggende indsatser sammen med andre aktører i hele kommunen. KPE er en del af Ungeenheden - en tværfaglig enhed, som udover KPE bl.a. består af myndighedssagsbehandlere på forskellige lovområder, UU vejledere, ungeguides, jobkonsulenter, administrative medarbejdere m.fl. Vi er ca. 100 ansatte.

KPE søger en medarbejder, som kan arbejde i det opsøgende gadeplansarbejde, i vores to væresteder og med indsatser målrettet individer og grupper. Vores kommende kollega bliver en del af et stærkt team, som arbejder med kriminalitetsforebyggelse i Ungeenheden, men også i samarbejde med mange andre (bl.a. klubber, skoler, politi, forretningsdrivende og myndighedssocialrådgivere på børne og ungeområdet). Stillingen er på 37 timer.

Den nye stilling omfatter:

  • Opsøgende gadeplansarbejde i hele kommunen
  • Den daglige drift af værestederne Rosen og Basen, som ligger i tilknytning til kommunens to særligt udsatte boligområder.
  • Iværksættelse og afholdelse af aktiviteter med henblik på at opnå og fastholde kontakt til unge på tværs af kommunen og sammen med andre aktører.
  • Iværksættelse af indsatser målrettet konkrete unge – i eget regi og sammen med andre.
  • Brobygning til andre aktører i og omkring kommunen.

I stillingen forventes det, at du:
  • har pædagogisk eller socialfaglig baggrund, er faglig dygtig og gerne vil udvikle dig yderligere
  • er vedholdende, insisterende og opsøgende.
  • tror på, at de unge du møder i din hverdag både vil og kan være en del af fællesskabet.
  • har en anerkendende tilgang til unge og deres familier.
  • har overblik og evne til selvstændig arbejdstilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver
  • har gode samarbejdsevner og kan lide at arbejde tværfagligt
  • besidder en stærk relationskompetence
  • har kørekort
  • har dokumenteret erfaring med at arbejde med unge og familier i udsatte boligområder
  • har dokumenteret erfaring fra gadeplansarbejde.
  • er fleksibel i forhold til arbejdstid, arbejdssted og de mennesker, du møder på din vej.
  • primært vil arbejde, når de unge har fri (aftener og weekends)

Vi tilbyder
  • Fagligt udfordrende opgaver på tværs i organisationen
  • Et fagligt kompetent miljø
  • Rigtig gode kolleger i Ungeenheden og på tværs af områder i og udenfor den kommunale verden.
  • En ambitiøs arbejdsplads i udvikling
  • En arbejdsplads, som vægter høj grad af medindflydelse.
  • En uhøjtidelig hverdag, hvor det ikke er forbudt at hygge sig, mens man knokler

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Flere informationer
For yderligere information henvises til:
Frist
  • 25. februar 2024
Der holders samtaler 27. februar 2024
Vi gør opmærksom på, at du i ansættelsesprocessen skal møde både et ansættelsesudvalg bestående af ansatte og et af unge.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fritidsklubben Rosenkildegården, Rosenkildevej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988000

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet