BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger endnu en dygtig pædagog, der brænder for at arbejde i en daginstitution hvor natur, leg i uderummet og godt børneliv er i fokus.
Stillingen er ledig i en af vores børnehavegrupper - vi har fire i alt. I grupperne er børnene ca. 3-5 år.
Vi søger efter en ny kollega, der forstår at tage det pædagogiske ansvar, men også forstår og respekterer ligeværdigt samarbejde med stuens øvrige personale. Fordi et rigtig godt sted for børn og voksne, er nemlig noget vi skaber sammen.
Skovbørnehusets pædagogiske ideologi er kendetegnet ved respekt for barnets ret til at lege og lære frit og til at være hovedaktør i eget liv.
Vores udgangspunkt er derfor, at børnene skal have god tid til at lege og at vi ikke skal forstyrre dem unødigt. Vi har som pejlemærke at følge barnets perspektiv og initiativ til understøttelse af deres trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vi ser en særlig faglig opgave i at hjælpe børnene med at blive fortrolige med det store og omfangsrige uderum vi råder over. Det skal være i barnets eget tempo med dig som trygheds- og rammeskaber samt som rollemodel – det er dér fagligheden kommer ind.
Vores praksis bygger således på en vekselvirkning imellem planlagte/intuitive forløb og Fri leg.
Vi søger derfor dig, som
- kan se potentialet og helhedspædagogikken i den frie leg.
- er nysgerrige på hvad pædagogens rolle er i sådan en praksis som vores.
- har interesse, ideer og/eller faglig tyngde i arbejdet med at få udeliv og børn i børnehavealderen til at gå op i en højere enhed.
- har en god fornemmelse for at give børnene udfordringer der lige passer i nuet og se deres individuelle behov.
For os er det vigtigst, at du
- er en teamplayer som vægter og værdsætter samarbejde højt.
- har en varm, humørfyldt og positiv tilgang til mennesker og som anerkender og respekterer børn, kollegaer, forældre og ledelse.
Vi regner egentlig med, at du er mødestabil, fleksibel, nærværende og omsorgsfuld.
Skovbørnehuset er en aldersintegreret daginstitution med vuggestuegrupper, børnehavegrupper og storegruppe – læs mere på Skovbørnehusets hjemmeside (nyt vindue).
Inden du sender din ansøgning,
vil vi gerne vise dig vores dejlige sted og fortælle om vores pædagogiske praksis. Ring på
- telefon 58 57 43 50 og spørg efter Souschef Laila eller Leder Henrik og få en aftale om et forbesøg.
Stillingen er på 30-37 timer og er til besættelse pr. 1. november 2023 eller derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Derudover får alle fastansatte i Skovbørnehuset et skovtillæg som ét løntrin.
Frist
Ansøgningen skal være os i hænde senest
- fredag den 20. oktober 2023
Vi holde samtalerne i uge 43.
Venlig Hilsen Henrik Leder
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skovbørnehuset, Valmuevej, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916437