Pædagog med struktur og hjerte til autismetilbud i Slagelse kommune

dato

Vil du være med til at gøre en forskel for borgere med autisme?

Har du altid drømt om at bruge dine kompetencer på en arbejdsplads, hvor der er lige dele struktur, hjertevarme og faglighed? Vil du have mulighed for at udvikle dine evner som menneskelig GPS i en verden, der for borgeren, til tider kan være svær at navigere i? Så har vi jobbet for dig!

Om tilbuddet
På Rosenkildevej 61 bor der 3 borgere i hver deres lejlighed, efter servicelovens § 108. Alle borgere har behov for 1:1 støtte i hverdagen, og vågen nattevagt.

Vi søger én pædagog til et lille team omkring en borger der har en diagnose inden for autismespektret samt kognitive udfordringer, med både adfærdsmæssige og personlige udfordringer.

Vi søger endnu en pædagog til et lille team omkring en borger der er senhjerneskadet og ligeledes har behov for en hverdag præget af en autismevenlig struktur.

Fælles for begge borgere er at der kan forekomme selvskadende og udadrettet adfærd. Derudover har begge borgere behov for hjælp til personlig hygiejne og kan have udfordret adfærd omkring dette.
De er begge legesyge, humoristiske og værdsætter struktur, rutiner og personlig pleje. De har begge begrænset sprog, men kan tydeligt kommunikere hvad de har lyst til og bestemt ikke har lyst til. De nyder at komme ud på små ture på området som giver dem mulighed for at udforske omgivelserne. Med deres humoristiske og legende side bringer de liv og glæde ind i hverdagen, og derfor er det vigtigt, at personalet møder borgeren med ro, nærvær og lyst til at være aktiv på borgernes præmisser.

Din vigtigste opgave er at skabe struktur, tryghed og et miljø, hvor borgerne føler sig set, hørt og forstået. Det kræver tålmodighed, fleksibilitet, en god portion humor og evnen til at fejre de små sejre.
Det gør en stor forskel i borgernes hverdag, og du vil få lov til at være en del af det.

Vi arbejder med Low Arousal som er en pædagogisk metode i at håndtere udfordrende adfærd og skabe tryghed og stabilitet for borgeren, samt minimere stress og fremme selvkontrol og trivsel hos borgeren – bare rolig, du vil blive lært grundigt op af dine fagligt stærke kollegaer, samt vores koordinator for faglige indsatser, som er certificeret i metoden.

Hvem er du?
Erfaring med målgruppen er en fordel. Du er struktureret, ansvarsbevidst og altid klar til at møde borgerne med anerkendelse og omsorg. Du trives i et arbejdsmiljø hvor dagene aldrig er ens, og hvor ”fleksibilitet” ikke er bare er noget vi snakker om til jobsamtalen, men et vilkår i arbejdet. Du værdsætter det tværfaglige samarbejde og er vedholdende i refleksionen over egen som andres praksis og du kan se det vigtige i at overholde den struktur og de aftaler der er aftalt i teamet.

Du er åben for indkøring på alle 4 borgere i huset, så du kan hjælpe til hvis der bliver behov for det.

Der skal dagligt dokumenteres og vi lover at du får grundig oplæring, så det bliver lettere for dig at navigere i Nexus, statusnotater, handleplaner og ABC-modellen.

Kørekort B er et krav, da vi har egne busser og de bliver flittigt brugt til at komme ud i naturen.

Vi tilbyder

  • 37 timer pr uge
  • op til 16 timers arbejdsdage
  • et engageret og ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor ingen idé er for skør, og selvfølgelig pædagogisk velbegrundet!
  • en grundig introduktion, så du føler dig godt klædt på til at møde borgerne og håndtere opgaverne. Vi slipper dig ikke løs uden en god indkøringsplan og overlevering fra dine kolleger
  • skiftende arbejdstider, hvor weekendarbejde er en del af pakken, men hvor der også er masser af gode oplevelser med både borgerne og dine nye kolleger

Hvis du er klar til at tage del i et spændende og udfordrende arbejde, der kræver både hjerte, hjerne og humor, så ser vi frem til at modtage din ansøgning!

Du kan læse mere om os på Enhed for Handicap | Slagelse Kommune (nyt vindue).

Vi forventer at evt. spørgsmål omkring stillingen er afklaret forud for samtalen.

Hvis du har spørgsmål,
eller vi ikke har fået nævnt det hele, er du velkommen til at kontakte
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist
  • 13. februar 2026

Ansættelsessamtaler
  • 19. februar 2026

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HDC - Rosenkildevej 61, Rosenkildevej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/947243ec-4a3a-46d3-9591-61bdb5ffdac5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet