Pædagog søges til årsvikariat med fokus på alternativ kommunikation hos STU Slagelse

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

STU er en treårig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge mellem 16 og 25 år med særlige behov. Målet er at fremme den unges personlige udvikling og understøtte muligheden for at deltage så selvstændigt og aktivt som muligt i voksenlivet.

På STU Slagelse er elever og undervisningsaktiviteter samlet i forskellige stamhold, med valgfrie linjefag og studiefag, som giver mulighed for træning og fordybelse. I stu’en har vi også stamhold med fokus på ASK tilgang (Alternativ Supplerende Kommunikation) med ca. 10 elever i det kommende skoleår.

Er du vores nye kollega?
Vi søger en pædagog til et årsvikariat på vores stamhold med ASK tilgang. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025, med op til 35 timer ugentligt.

Eleverne på stamhold med ASK tilgang har multiple funktionsnedsættelser og store kommunikative udfordringer, som følge af fysiske og psykiske handicap. De har behov for hjælp til personlig pleje og omsorg og benytter forskellige hjælpemidler og kommunikationsudstyr. Nogle elever anvender kørestol og eventuelt sonde.

Vi søger dig, som

  • er uddannet pædagog med erfaring inden for området – gerne med tidligere erfaring fra STU
  • bidrager til en god kultur med fokus på samarbejde, trivsel, arbejdsmiljø, faglig udvikling og personaleudvikling
  • er fagligt stærk og engageret i tværfagligt samarbejde og sparring
  • har interesse for pædagogik – gerne med viden inden for neuropædagogik
  • er god til at observere, igangsætte aktiviteter, motivere og fastholde
  • kan forestå undervisning af specialelever
  • har viden om og erfaring med ASK og kommunikative hjælpemidler og kan bidrage til videreudvikling og implementering af individuelt tilpasset kommunikation.
  • har erfaring med samarbejde med UU-vejledere, sagsbehandlere, bosteder og forældre

Vi forventer, at du
  • er refleksiv og innovativ, og har mod på at arbejde i en foranderlig hverdag
  • har styr på skriftlig dokumentation – herunder mål, delmål og effektevaluering – gerne med erfaring i UNO-it
  • er stærk i relationsarbejdet med elever, pårørende og samarbejdspartnere
  • er mødestabil, fleksibel, positiv og trives med at indgå i plejeopgaver
  • har musiske kompetencer – store som små – da vi prioriterer sang og musik højt i arbejdet med eleverne

Hos os møder du
  • en skøn og mangfoldig elevgruppe med forskellige forudsætninger og udviklingsniveauer
  • et udviklende og tæt samarbejde med erfarne, engagerede og tålmodige kollegaer, der ser og fremmer hver elevs potentiale
  • en tværfaglig personalegruppe, der tilbyder sidemandsoplæring i fx elevpleje, tegn-til-tale og forflytning
  • et arbejdsmiljø med nærvær, smil, humor og høj faglighed – vi arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang med fokus på livskvalitet, mestring, udvikling og læring
  • tidssvarende faciliteter med bl.a. store touchscreens, iPads, sanserum, beskyttede udendørsarealer, handicapbus, køkken, værksteder og idrætsfaciliteter

Løn- og ansættelsesvilkår
Op til 35 timer om ugen, med ansættelse efter gældende overenskomst.

Der indhentes referencer samt børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist
Ansøgning og relevante bilag skal sendes elektronisk og være STU Slagelse i hænde senest
  • mandag den 23. juni 2025 kl. 08.00 via linket 'Søg stillingen'.

Ansættelsessamtaler afholdes den 24. juni 2025 fra kl. 8.30.

Vil du vide mere?
Kontakt

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SUB - STU, Nørrevangstorvet, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/071580b1-8e0f-4f22-99c3-d475aa41b603

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet