Pædagog til botilbud for voksne med primært autisme i Slagelse - Skab meningsfuld inklusion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger 1-2 pædagoger til botilbud for voksne med diagnoser primært inden for autismespektret og mental retardering. Tilbuddet er beliggende på Århusvej 2F i Slagelse og er et kommunalt tilbud under Enhed for Handicap, tidligere Autisme Center Vestsjælland.

Borgerne bor i hver deres lejlighed efter Almenboliglovens § 105, med støtte givet efter Servicelovens § 85. Til lejlighederne hører fælles køkken, hyggelig stue samt personalefaciliteter. De ligger i naturskønne omgivelser i gåafstand til Slagelse centrum.

Der bor 4 borgere i alderen 35-45 år. Alle borgerne har primært diagnoser indenfor autismespektret med komorbiditet. De kan have yderligere diagnoser, eksempelvis angst, søvnforstyrrelser, OCD m.fl. Borgerne kan desuden have personlige og/eller adfærdsmæssige problematikker, samt udfordrende adfærd. Borgerne har behov for hjælp og guidning med personlig hygiejne.

Pædagogisk fokuserer vi på, at borgerne oplever kvalitet og inddragelse i eget liv. Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i den recovery-orienterede tilgang, og vi er optagede af altid at tænke etik ind i vores arbejde og arbejde relationsskabende i forhold til beboerne i teamet. Samtidig lægger vi vægt på at understøtte et bomiljø, hvor borgerne oplever en høj grad af muligheder for valg i hverdagen, både i forhold til fællesaktiviteter, og også i forhold til det sociale fællesskab.

Om dig
Du må meget gerne have erfaring med målgruppen eller et brændende ønske om at få det. Du er fagligt stærk, struktureret, ansvarsbevidst og nærværende, og du møder ALTID borgerne med ydmyghed, nysgerrighed, anerkendelse og omsorg. Du ser formålet i et tværfagligt samarbejde og er vedholdende i refleksionen over såvel egen som andres praksis.

Du har en positiv og energisk tilgang til at indgå i et forpligtende og professionelt arbejdsfællesskab, hvor du er medskaber af det gode arbejdsmiljø. Du trives, samt bevarer, overblikket i en omskiftelig hverdag, hvor dagene aldrig er ens, og hvor tempoet til tider kan være højt. Din arbejdsmoral er høj, og du præsterer et stabilt fremmøde. Du skal kunne arbejde skiftende arbejdstider, hver anden weekend samt i helligdage.

Du skal have mod på at varetage opgaven omkring at være kontaktperson, i tæt samarbejde med dine kolleger. Du skal være tydelig, faglig og velformuleret i skrift og tale, samt være stærk i at beskrive og redegøre for den pædagogiske indsats i forbindelse med den daglige dokumentation, pædagogiske handleplaner, statusnotater og VUM 2.0, eller have lyst til at blive det med grundig oplæring af vores koordinator for faglige indsatser.

Du besidder it-kundskaber på brugerniveau og er fortrolig med digitale løsninger hertil. Vi arbejder med KMD Nexus som fagsystem.

Om os
Du kan forvente at blive en del af et engageret og ambitiøst arbejdsfællesskab i en organisation, der er i konstant udvikling. De sidste år har budt på mange ændringer, og vi er langt fra færdige endnu. Så du skal være klar på at stemple fuldt og helt ind i en forandringsproces, hvor mange spørgsmål endnu ikke er besvaret.

Du kan forvente at blive klædt på til opgaven med indkøringsvagter, indkøringsplan og overlevering fra dine nye kollegaer.

Stillingen er på 30-37 timer om ugen.

Du kan læse mere om os på Enhed for Handicap | Slagelse Kommune (nyt vindue).

Yderligere oplysninger
Vi forventer, at evt. spørgsmål om stillingen, den aktuelle målgruppe, fysiske rammer og faciliteter, arbejdstider eller andet afklares inden din ansøgning.

Du er velkommen til at kontakte


Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist
  • 18. august 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes 28. august 2024.

Opstartsdato
  • 1. oktober 2024 eller efter nærmere aftale, gerne før.

Stillingen kan kun søges via linket i opslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Enhed for Handicap, Århusvej 2 E-K, Århusvej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068597

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet