Pædagog til SFO Guldminen på Solskinsskolen – Skælskør Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Den nye skole i Skælskør, Solskinsskolen – Skælskør Skole, startede op den 1. august 2023 og er en fusion mellem Boeslunde Skole, Eggeslevmagle Skole og Skælskør Skole. Skolen får ca. 830 børn og ca. 100 medarbejdere. Skolen får 3-5 spor i 0.-9.kl., 6 specialklasser for elever i 0.-9.kl. og SFO for 0.-3.kl.
Skolen ligger på en meget stor grund med gode muligheder for at udvide klasserummet med både naturaktiviteter, sportsaktiviteter og legeaktiviteter. Skov, strand, havn og by ligger i gå-afstand, hvis du vil udvide klasserummet endnu mere.

SFO Guldminen er en stor SFO som ligger på Solskinsskolen i Skælskør, vi har pt. ca. 260 børn fra 0.-3. klasse, SP1 og SP2 samt 4.-5. klasser på morgenfritten.

Vi er vi 15 medarbejdere fordelt i 3 huse, samt 4 morgendamer.

Vi søger en holdspiller til vores nye, fusionerede SFO i Skælskør, så er du uddannet skole-og fritidspædagog, er det måske dig vi lige står og mangler.

Vi søger en pædagog med lyst til at indgå aktivt og positivt i vores fusionsproces. De kommende år prioriterer vi udviklingen af vores nye skole og SFO højt.

Vi ved, det tager tid at skabe en skole, så det kræver rummelighed, ro, humor og en hel del tålmodighed at være en del af den nye skole i Skælskør.

Du skal trives i udviklingsprocesser og have lyst til at være med. Du skal tro på, at den gode relation er nøglen til at udvikle berigende læringsmiljøer for børnene. Og du skal have lyst til at indgå i et ligeværdigt kollegialt fællesskab.

Så er du fuld af godt humør, og oser du af overskud så er det lige dig vi søger.
Vi har et fantastisk udeområde med gode muligheder for udeliv.

Vi søger en uddannet pædagog, som

  • Er en tydelig voksen
  • Et menneske, der lægger vægt på trivsel, udfordringer, og ansvar
  • Er i besiddelse af en sund humor og et godt humør
  • Har struktur og er god til klasseledelse
  • Er vild med at undervise i indskolingen
  • Tager ansvar og har mod på den daglige forældrekontakt.

Derudover skal du kunne holde hovedet koldt i, en til tider hektisk hverdag, hvor der er brug for, at du kan begå dig professionelt og fagligt blandt vores børn og forældre.

Du skal ydermere indgå i et tæt lærer-/pædagogsamarbejde, hvor du blandt andet vil blive en del af skolens ressourcecenter og du vil skulle undervise i indskolingen.2-4 lektioner om ugen.

Du vil blive ansat på 34 timer om ugen. Din primær ansættelse vil være i sfo’en om eftermiddagen, og det betyder, at du skal kunne arbejde til mellem kl. 16.15 -17.15 i alle hverdage.

I Slagelse Kommune er der et særligt fokus på inklusion og mellemformer og vi skal være med i et flerårigt, tværfagligt udviklingsprojekt med Socialministeriet om børn med udadreagerende adfærd. Vi forventer, at alle på skolen har et relationelt blik ind i klasserummet og ønsker at skabe et lærings- og udviklingsrum for alle børn.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse 1. november 2023, eller snarest derefter.

Ansættelsessamtaler vil afholdes den 10. oktober fra kl. 16.00

Flere oplysninger
Eventuelle spørgsmål kan rettes til
  • SFO leder Grith Lundgaard telefon 58 57 97 67 / 51 84 09 16.

Ansøgningsfrist
  • er fredag den 6. oktober 2023 kl. 8.00

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Slagelse Kommune, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912689

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet