Pædagog til socialpsykiatrien i Slagelse kommune - meningsfyldt støtte til borgere i eget hjem

dato

Er du vores nye kollega i Netværksstøtten i Enhed for rusmiddel og socialpsykiatri til at udføre § 85 støtte til borger i eget hjem?

Vi søger en kollega, der er uddannet pædagog, og gerne har erfaring i arbejdet med borgere der har brug for understøttelse i livet.

Socialpsykiatrien har fokus på at understøtte borgeren i at leve meningsfyldt og så selvstændigt liv som muligt med fastholdelse i egen bolig og deltagelse i samfundet. Vi arbejder målrettet og helt grundlæggende ud fra recoverytanken. Enhed for rusmiddel og socialpsykiatri er en spændende arbejdsplads i udvikling, og vi er pt. i gang med at styrke, udvikle og forandre vores § 85-tilbud.

Målgruppen for indsatsen er voksne mennesker med særlige behov, der har behov for en rehabiliterende/recoveryorienteret indsats. Borgergruppen er primært kendetegnet ved, at de har multiple psykosociale problemstillinger, herunder forekommer misbrug. Vi arbejder ud fra vidensbaserede metoder, bl.a., Motiverende Samtale, vi har et stort fokus på kompetenceudvikling og får faglig sparring på teammøder og ved supervision. Vi anvender FIT i kvalificeringen af vores arbejde.

Vores indsatser har afsæt i de bestilte indsatser fra vores Myndighed. Hertil skal du, i samarbejde med borgeren, udarbejde konkrete og velbeskrevne delmål efter SMART modellen. Vi har fokus på at forandringsprocesser er personlige, hvorfor disse tilpasses den enkelte borgers præferencer.
Vi er optaget af Traumebevidst tilgang og har, i den sammenhæng, netop afsluttet et uddannelsesforløb. Til efteråret skal vi sammen gennemgå et uddannelsesforløb omhandlende stemmehøring og følelseshåndtering.

Du vil blive en del af et aktivt og forpligtende arbejdsfællesskab, og du vil arbejde selvtilrettelæggende og alene en stor del af tiden. Vi lægger vægt på, at løsninger findes i fællesskab og det forventes, at du reflekterer over de borgerforløb, som du har ansvaret for og bringer problemstillinger op på teammøder. Din opgaveløsning vil således foregå i tæt sparring med leder og kollegaer med henblik på at sikre kvalitet og progression i borgerforløbene.

Vi forestiller, os at du kan se dig selv i nedenstående beskrivelse:

  • er uddannet socialpædagog.
  • du har kendskab til og erfaring med begreberne recovery og psykosocial rehabilitering, og kan omsætte begreberne til handling i arbejdet med borgeren
  • du har erfaring fra socialpsykiatrien, behandlingspsykiatrien eller med udsatte målgrupper andetsteds fra.
  • du kan eller har potentiale til at facilitere gruppeforløb med borgere, når vi får brug for det.
  • du er god til at strukturere dit arbejde og trives med at arbejde alene
  • du kan samarbejde med alle relevante aktører i regionen og kommunen
  • at du kan cykle i al slags vej og har kørekort til personbil.
  • du evner at kommunikere klart og tydeligt, både i skrift og tale. Være lyttende og imødekommende både over for borgerne og dine kolleger.
  • du er fagligt nysgerrig og kan reflektere over egen praksis.
  • du drives af variation i arbejdet og får energi af en uforudsigelig hverdag – og trives med at arbejde alene i borgeres hjem.
  • du skal være i stand til at etablere en udviklingsorienteret og fagprofessionel relation.
  • du bidrager til det gode arbejdsfællesskab på arbejdspladsen.

Fagligt er vi en sammensat gruppe, hvor vi komplimenterer hinanden og sætter stor pris på kollegaernes input. Vi har fokus på at skabe rammerne for et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og vi forventer, at alle bidrager til dette. Vi er kendetegnet ved at have et højt fagligt ambitionsniveau og et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder målrettet med udvikling af tilbuddet.

Kort og godt – du skal vælge os hvis du vil arbejde på en arbejdsplads hvor,
  • der højt til loftet og et godt arbejdsmiljø.
  • der er høj faglighed drevet af ambitioner om et kvalitativt tilbud.
  • der er bevægelse og nytænkning i opgaveløsningen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker i forhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, rammen for selvtilrettelæggelse er mandag til fredag i tidsrummet kl. 06.00 – kl. 22.00.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til
Frist for ansøgning:
  • 3. april 2025, kl. 12.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 7. april 2025.
Vi ser frem til at høre fra dig.

Slagelse kommune ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en ressource. Derfor opfordres alle til at søge ledige stillinger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ROS - § 85 Team Socialpsyk. og Rusmiddel, Parkvej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5ef4ae23-5dc8-4c6e-9e92-acc5ccbc694a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet