BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en pædagogisk assistent i pædagogstilling, der sammen med en ny pædagog og en erfaren pædagogmedhjælper vil være en del af et team, der ”genstarter” en børnehavegruppe på op til 19 børnehavebørn i alderen 3 – 4,5 år.
Vi søger dig, der har pædagogiske overvejelser over, hvad børnene kan få (og skal have) ud af at gå i børnehave.
Vi tilbyder sparring med ledelsesteamet og ressourcepædagog i opstarten.
Der er afsat midler til eventuelle ændringer i indretning af det pædagogisk miljø.
Er det noget for dig? Så læs roligt videre…
Ansættelsesgrad er 33-35 timer pr. uge og med start den 1. februar eller snarest derefter.
Vi ønsker, at det pædagogiske personale i Børnegården oplever frihed til at udfylde det pædagogiske indhold ud fra en ramme, der er defineret ud fra relativt få principper af ledelsesteamet.
Der er mulighed for at præge den pædagogiske praksis i Børnegården ud fra en refleksiv pædagogisk tilgang.
I Børnegården arbejder vi ud fra en rød tråd, der bl.a. indebærer en struktureret og fokuseret tilgang, hvor vi sætter hverdagsrutiner i system for at udnytte vores tid optimalt.
Vi tilstræber en tilgang, hvor pædagogiske initiativer kan få liv ud fra pædagogiske overvejelser af børnenes læringsmæssige udbytte.
Alle pædagoger har afsat tid til forberedelse, møder, skrivearbejde m.v. samt 1 månedlig hjemmeskrivedag.
Vi tilstræber en anerkendende tilgang, som er Marte Meo inspireret, og vi tilstræber at arbejde i mindre grupper gennem hele dagen.
Vi tilbyder generelt en udviklende pædagogisk refleksiv praksis, som ledelsestemaet periodevist gerne deltager aktivt i efter behov.
Ledelsesteamet er åben overfor at ændre praksis, hvor det fagligt giver mening.
Tiltrædelse 1. februar eller snarest derefter.
Vi ønsker, at du har besøgt os eller kontaktet os pr. telefon inden du søger – så ved du også mere om hvad vi står for.
Aftale om besøg kan ske på
- telefon 58 52 29 79 – spørg efter Anders eller Sine.
Se desuden mere på Børnegårdens hjemmeside (nyt vindue)
Ansøgningsfrist
- 19. januar kl. 9.00 digitalt via linket i opslaget.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 4 i tidsrummet 9.00-15.00.
Børnegården er en institution med ca. 90 børnehavebørn, 24 vuggestuebørn og aften- og natpasning med 40 pladser.
Aften- og natpasningen er til børn fra 0-10 år, hvis forældre har et arbejds- eller uddannelsesbetinget pasningsbehov efter kl. 17.
Personalet hér er specifikt ansat til afdelingen.
Vi har valgt at arbejde aldersopdelt og har derfor en afdeling med to vuggestuegrupper, en afdeling med tre mellemgrupper for de ca. 3-4½-årige, en afdeling med to storbørnsgrupper for de ca. 4½-6-årige samt aften- og natpasning for 0-10 år.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (33-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Børnegården, Oehlenschlægersgade, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968977