Kære dig
Hvem ved, måske er det lige dig vi mangler og måske er det lige Skovbrynet, at du har lyst til at arbejde på.
Vi mangler en pædagogmedhjælper hurtigst muligt.
Vi er en integreret institution med 28 vuggestuebørn, 75 børnehavebørn og ca. 20 medarbejdere som består af både mænd og kvinder, unge og ældre, uddannede og ikke uddannede, erfarne og ikke erfarne. Vi har en åbningstid fra 6.00-16.45 alle hverdage.
Vi bor I Sørbymagle, som er en landsby, lidt syd for Slagelse. Vores naboer er Sørby Hallen, skoven og Hvilebjergskolen, hvilket giver os gode muligheder for afveksling i hverdagen.
Vi har brug for en pædagogmedhjælper som har særlig interesse i at arbejde med de 0-3 årige og når det så er sagt, så har vi jo børn i alderen 0-6 år som alle har brug for dig i et eller andet omfang i løbet af en uge. Derudover skal vores nye pædagogmedhjælper være indstillet på at arbejde ud fra Nest-principper. Vi er allesammen ved at dygtiggøre os i brugen af NEST principperne, hvilket er med til at give os gode pædagogiske redskaber, som vi kan gøre brug af i en travl hverdag, hvor der er brug for at skabe struktur og tydelige rammer som børnene kan udvikle sig i.
Hvis du kan lide det du lige har læst og du ...
- er mødestabil og ansvarsfuld.
- kan holde overblik i en travl hverdag
- er åben og imødekommende.
- er en holdspiller og sætter pris på den fælles opgaveløsning
- er indstillet på at arbejde med ”Den nye styrkede læreplan”
- er bevidst om kerneopgaven.
- er bekendt med Slagelse Kommunes børnepolitik.
- har i øvrigt ikke problemer med en arbejdstid mellem 6.00-16.45
Vi kan tilbyde dig
- en pædagogisk hverdag hvor du arbejder med frihed under ansvar.
- at blive en del af arbejdet i Hjernen og hjertet, herunder sprogvurderinger samt TOPI.
- at blive en del af en stabil og faglig stærk personalegruppe.
- at blive en del at et lokalmiljø med et tillidsfuldt forældresamarbejde.
- at have mulighed for at opkvalificere dine pædagogiske færdigheder gennem sparring med kolleger, PPR, kurser ol.
Skovbrynet er pt. i et kursusforløb, med henblik på at blive Idrætscertificeret institution. Det vil betyde at vi bliver skarpere på at tænke krop, motorik og bevægelsesglæde ind i hverdagen. Vi forventer at være certificeret sidst i 2025. Det kursusforløb bliver du også en del af.
Hvis du tænker, at du er den pædagogmedhjælper, vi mangler – så skynd dig at sende en ansøgning.
Ansøgningsfrist
- 11. december 2024
Flere oplysninger
Skulle du ønske flere informationer
så kan du måske finde dem på www.slagelse.dk (nyt vindue)
Og ellers er du velkommen til at ringe til
- Leder af Skovbrynet Helle Eskildsen på telefon 40 52 61 93
- Souschef Dorthe Sehested på telefon 21 68 99 46
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skovbrynet, Kirkerupvej, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6157843