Pædagog/PA Assistent søges til Solskinsskolen i Skælskør - Vær med til at skabe en ny skole og SFO!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Solskinsskolen – Skælskør Skole, startede op den 1. august 2023 og er en fusion mellem Boeslunde Skole, Eggeslevmagle Skole og Skælskør Skole. Skolen har ca. 750 børn og ca. 100 medarbejdere. Skolen har 3-4 spor i 0.-9.kl., 6 specialklasser for elever i 0.-9.kl. og SFO for 0.-3.kl.

Skolen og SFO'en ligger på en meget stor grund med gode muligheder for at udvide klasserummet med både naturaktiviteter, sportsaktiviteter og legeaktiviteter. Skov, strand, havn og by ligger i gå-afstand, hvis du vil udvide klasserummet endnu mere.

SFH Guldminen er en stor SFO som ligger på Solskinsskolen i Skælskør, vi har ca. 245 børn fra 0.-3. klasse, SP1 og SP2.
Vi er vi 15 medarbejdere fordelt i 3 huse, samt 7 morgendamer.

Vi søger en holdspiller til vores SFO i Skælskør, så er du uddannet skole-og fritidspædagog, eller PA-assistent er det måske dig vi lige står og mangler.

Vi søger en pædagog / PA Assistent med lyst til at indgå aktivt og positivt i vores hverdag. Vi vil de kommende år prioritere udviklingen af vores teamsamarbejder i skole og SFO.

Vi ved, det tager tid at skabe en skole, så det kræver rummelighed, ro, humor og en hel del tålmodighed, at være en del af den nye skole i Skælskør.

Du skal trives i udviklingsprocesser og have lyst til at være med. Du skal tro på, at den gode relation er nøglen til at udvikle berigende læringsmiljøer for børnene. Og du skal have lyst til at indgå i et ligeværdigt kollegialt fællesskab.

Så er du fuld af godt humør, og oser du af overskud så er det lige dig vi søger.

Vi søger en uddannet pædagog/ PA assistent som

  • er en tydelig voksen
  • et menneske, der lægger vægt på trivsel, udfordringer, og ansvar
  • er i besiddelse af en sund humor og et godt humør
  • har struktur og er god til klasseledelse
  • er vild med at undervise i indskolingen
  • tager ansvar og har mod på den daglige forældrekontakt

Derudover skal du kunne holde hovedet koldt i, en til tider hektisk hverdag, hvor der er brug for, at du kan begå dig professionelt og fagligt blandt vores børn og forældre.

Du skal ydermere indgå i et tæt lærer-/pædagogsamarbejde, hvor du bla. vil blive en del af skolens ressourcecenter og du vil skulle undervise i indskolingen i ca. 4-6 lektioner om ugen.

Du vil blive ansat på 34 timer om ugen.
Din primær ansættelse vil være i SFO’en om eftermiddagen, og det betyder, at du skal kunne arbejde til mellem kl. 16.00/16.30, og en enkelt dag til kl. 17.00.

I Slagelse Kommune er der et særligt fokus på inklusion og mellemformer. Vi skal være med i et flerårigt, tværfagligt udviklingsprojekt med Socialministeriet om børn med udadreagerende adfærd. Vi forventer, at alle på skolen har et relationelt blik ind i klasserummet og ønsker at skabe et lærings- og udviklingsrum for alle børn.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse
  • 1. september 2024, eller snarest derefter.

Spørgsmål
  • kan rettes til SFO'en på telefon 24 97 53 14 i hele perioden, og til
  • SFO-leder Grith Lundgaard på telefon 51 84 09 16 i uge 27, 30 og 31.

Ansøgningsfrist
  • fredag den 26. juli 2024 kl. 8.00

Ansættelsessamtaler vil afholdes den 29. juli 2024 fra kl. 15.30.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Slagelse Kommune, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6076202

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet