BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Interesserer du dig for landmilitære operationer, taktik og ledelse? Har du lyst til at blive et centralt element i ledelsen af et professionelt og velfungerende team, der har arbejdsglæde og personlig udvikling i fokus? Vil du bidrage til NATOs opgave med afskrækkelse af og ultimativt forsvaret mod Rusland? Hvis ja, så har du nu muligheden for en spændende professionel udfordring i Planlægningscenteret ved MND N.
Om os
Multinational Division North (MND N) er en operativ division, der har til formål at medvirke til afskrækkelse af et angreb på Europa og bidrage til NATOs forsvar af Letland og de baltiske lande. Divisionen indgår i NATOs styrkestruktur og har hovedkvarter i Adazi i Letland (lidt nord for Riga) og i Slagelse i Danmark.
MND N gennemfører operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Letland og kan føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum, hvilket er nødvendigt i forhold til divisionens unikke opgave, forsvaret af Letland og de baltiske lande.
Divisionen er en multinational enhed med p.t. 13 lande, der samarbejder tæt og indgå-ende med nationale lettiske myndigheder og enheder, samt foresatte myndigheder i NATO om den operative opgaveløsning. Hertil kommer, at divisionen også samarbejder med enheder og bidrag fra andre NATO-lande, når de i kortere eller længere perioder er udstationeret i Letland.
Divisionen opretholder og vedligeholder divisionens efterretningsmæssige og operative situationsbillede, så divisionen kan føre i forhold til situationens udvikling. Divisionen gennemfører uddannelses- og øvelsesvirksomhed for affilierede brigader, så enheder under divisionens kommando er godt samarbejdet.
Divisionen udvikler sig selv som troppeenhed og vi går gerne forrest med udvikling af nye tiltag inden for føring, ledelse, HR, logistik, ildstøtte m.v. Uanset om tjenesten fore-går fra Slagelse eller Adazi udgør det multinationale miljø rammen for spændende ud-fordringer og stærke relationer.
Om stillingen
Planlægningscenteret ved MND N omtales til dagligt som G5. Chefen er en dansk oberstløjtnant, hvis nærmeste chef er en britisk oberst, der fungerer som Deputy Chief of Staff (Plans). Kerneopgaverne ved G5 er divisionens landmilitære operationsplanlægning, udvikling og vedligeholdelse af taktisk SOP/SOI, divisionens udvikling som landmilitær kapacitet samt bidrag til doktrinudviklingen i Danmark.
I G5 vil du blive en del af et team, hvor kulturen afspejler en stærk faglig professionalisme, fokus på personlig udvikling samt viljen til at løfte ansvaret for Divisionens samlede mission. Vi arbejder aktivt med vores korpsånd og gør os umage for at pleje kammeratskabet og have det sjovt sammen, når vi er på arbejde. Derudover har vi fokus på ”work-life balance”, hvilket kommer til udtryk gennem en fleksibel tilgang til at planlægge arbejdet, så der er plads til familie, små børn og fritidsliv.
Som Planning Team Leader vil du først og fremmest lede operative planlægningsopgaver med et team af stabsofficerer, der sammensættes af G5s egne organiske planners samt planners fra resten af hovedkvarterets funktionelle centre. Et operativt Planning Team består af et sted mellem 10 og 20 planners afhængigt af opgaven.
Til daglig, når vi ikke er i krig, på øvelse eller i gang med en skarp beredskabsplanlægning, vil du fungere som næstkommanderende i G5. Du vil her sammen med ACOS G5 lede G5s samlede opgaveløsning samt bidrage til denne. Ud over de nævnte operative kerneopgaver omfatter opgaverne sagsbehandling til støtte for ledelsen i et to-stjernet NATO hovedkvarter og udviklingsarbejde inden for doktrin og procedurer relateret til operativ og taktisk planlægning. Opgaverne kan være koblet til større øvelsesaktiviteter, deltagelse i planlægningskonferencer ved Multinational Corps NE eller andre NATO-hovedkvarterer – samt divisionens udvikling som kapacitet i NATO.
Stillingen vil, ud over erfaring med divisionsniveauet, give indsigt i korpsniveauets ope-rative planlægning og procedurer. Du vil således besidde en stilling, hvorfra du til fulde kan bringe dine kvalifikationer fra Hærens Operations- og Føringsuddannelse (OFU) i spil samt udvikle disse til reelle kompetencer. Af samme grund er det også en mulighed at sidde i stillingen under gennemførelse af netop OFU.
Du vil i stillingen få en unik mulighed for at udvikle dine planlægningsevner i en kontekst af de højeste taktiske niveauer. En kompetence, der vil komme dig til gavn i dit fremad-rettede karriereforløb.
Stillingen anvendes endvidere til talentudvikling ved divisionen, hvorfor – hvis du ikke allerede er i et talentudviklingsforløb – vil få mulighed for at blive vurderet med henblik på optagelse i et sådant forløb.
Stillingen er placeret med fast tjenestested i Slagelse, men der vil være rejseaktivitet til hovedkvarterets østlige del i Letland samt til korpshovedkvarteret i Stettin, Polen. Der kan for nuværende forventes op til 40 rejsedage i 2024, og det bemærkes, at rejseda-gene som udgangspunkt er fastlagt med mindst tre måneders tidshorisont.
Om dig
Du har gennemført Master i Militære Studier og gerne også Operations- og Føringsuddannelse (OFU) eller et udenlandsk kursus som ækvivalerer Master i Militære Studier og Operations- og Føringsuddannelsen. Det vil være muligt at kunne færdiggøre begge uddannelser mens du er i stillingen som Planning Team Leder.
Din tjenestegrensbaggrund er ikke afgørende, da operationsplanlægning på divisionsniveau afspejler en tilgang om ”Combined Arms”. Det er ej heller afgørende for os, om du er relativt ung eller om du er en mere erfaren officer. Det betyder mere for os, at du besidder taktisk forståelse, analytisk skarphed, helhedsorientering og evne til at samarbejde.
Da den moderne kampplads er et komplekst og dynamisk miljø er det en fordel, hvis du er omstillingsparat og kan tilpasse dig hurtigt til vekslende krav og vilkår i den taktiske opgaveløsning. Du er i stand til at bevare overblikket og kan levere produkter af en tilfredsstillende kvalitet til tiden.
Såfremt du er i gang med Master i Militære studier eller Operations- og Føringsuddan-nelse kan der på baggrund af en konkret vurdering indgås en uddannelsesaftale, idet denne vil skulle godkendes af Hærkommandoen.
Den afgående Planning Team Leader i G5, Major Thomas Christensen siger:
”I min tid i Forsvaret har jeg aldrig tidligere arbejdet i en stilling, hvor der har været et så klart fokus på operationer og taktik. Udviklingen af mine operative kompetencer har i hele perioden været opadgående, da jeg både i hverdagen, under øvelser og i forbindelse med beredskabsplanlægning har oplevet, hvordan en divisionschef, divisionsstab samt et Korps planlægger og gennemfører operationer. Jeg har oplevet et stærkt fællesskab, hvor man rykker sammen om opgaven, når det gælder. Jeg har oplevet, at når du vælger at byde ind og levere, så får du også stor indflydelse”
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for G5, oberstløjtnant Jacob Palmer Bjerborg, på tlf.: +45 40 38 36 12. Du kan også ringe til nuværende stillingsindehaver major Thomas Christensen (Planning Team Leader) på tlf.: +45 25 41 59 88.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk
Stillingen bestrides som fast tjeneste ved Multinational Division North i Slagelse.
Ansøgningsfrist er 18. februar 2024 Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 8 og/eller start uge 9.
Stillingen er besættelse pr. 1. april 2024
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingerne fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og innovation.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980670