Fredag klokken 14.06 standsede politiet en bil på Nykøbing Landevej ved Slagelse. I bilen befandt der sig to personer, en 28-årig mand fra Ruds-Vedby og en 36-årig mand fra Stenløse.
Ved en undersøgelse af bilen fandt betjentene to rockerveste, der tydeligt henviste til Bandidos. De to mænd blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser, specifikt for at videreføre en foreløbigt forbudt forening. Rockervestene blev beslaglagt af politiet.