Onsdag klokken 18.43 modtog politiet en anmeldelse om uvedkommende personer på en ubeboet ejendom på Hellig Andersvej i Slagelse. En politipatrulje rykkede hurtigt ud til stedet.
Ved ankomsten traf politibetjentene tre mænd i alderen 17-20 år. Der lugtede kraftigt af hash på stedet, og foran dem lå en pose med tre joints. En 17-årig fyr fra Slagelse indrømmede, at de ulovlige stoffer tilhørte ham.
Den 17-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og står nu til en bøde på 2.000 kroner.