Psykolog med speciale i krisehåndtering og rådgivning til PPR i Slagelse

dato

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Slagelse søger psykologer

Som psykolog i Slagelse PPR får du mulighed for at udfolde hele dit potentiale inden for det psykologfaglige område. Opgaven er i overskrifter:

  • Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
  • Krisepsykologisk indsats til børn og unge

Stillingerne er på fuld tid og med tiltrædelse 1. marts 2025 – gerne før.

Opgaven som PPR-psykolog indebærer
  • fysisk tilstedeværelse i børnegrupperne og klasserne med fokus på det alment forebyggende arbejde og tidlig indsats
  • udvikling af de voksnes pædagogiske kompetencer
  • specialpædagogisk rådgivning og formidling af udviklingspsykologi
  • vejledning til udsatte børns familier
  • uvildig pædagogisk og psykologisk rådgivning til ledelser og ressourcepersoner
  • udarbejdelse af pædagogiske-psykologiske vurderinger i et tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper
  • krisepsykologisk bistand til børn og medarbejdere i akutte krisesituationer

Vi ønsker at supplere staben med en medarbejder der har
  • uddannelse som psykolog (autoriseret eller på vej mod autorisation)
  • erfaringer med konsultativt arbejde sammen med ansatte i dagtilbud og skoler
  • erfaringer med at skabe trivsel og læring for børn og unge
  • god relationskompetence
  • blik for styrken i det tværfaglige samarbejde
  • et udadvendt gemyt og gå på mod
  • kan tilslutte sig den grundlæggende præmis, at børnene gør det bedste, de kan i de rammer, som de voksne tilbyder dem
  • har en løsningsfokuseret tilgang til opgaverne
  • har krisepsykologisk erfaring eller lyst til at blive uddannet indenfor det krisepsykologiske område og blive en del af det krisepsykologiske team

Vi tilbyder en arbejdsplads med
  • højt til loftet og en uhøjtidelig omgangsform
  • mulighed for at arbejde med såvel enkeltsager som udvikling af børnenes kontekster
  • gode, engagerede og understøttende kolleger i en tværfaglig enhed
  • høj grad af selvstændighed i jobbet
  • kompetenceudvikling på jobbet
  • en ledelse, der har tillid til at alle gør sig umage og yder det bedste i forhold til opgaven
  • et autorisationsforløb med mentor, intern og ekstern supervision
  • supervision i forhold til både PPR-opgaven, samt supervision/debriefing i forhold til den krisepsykologiske indsats

For yderligere information – kontakt

PPR er en tværfaglighed enhed, bestående af psykologer, PPR-konsulenter, tale-hørekonsulenter og ergo- og fysioterapeuter, samt en lille stabsfunktion med administrative medarbejdere og ledelse. Arbejdet er organiseret i tre geografiske områder (Slagelse, Korsør, Skælskør) tilknyttet en fast gruppe af dagtilbud og skoler. I det geografiske område vil man som psykolog indgå i tværfaglige teams. Derudover er der et fagfagligt fællesskab med alle psykologer. I PPR er der tværfaglig personaleledelse.

PPR bygger på en vision om at være en fleksibel, understøttende enhed, der arbejder ude blandt børnene og de medarbejdere, børnene og de unge møder i dagtilbud og skoler.

Vi er en integreret del af det almene børne- og ungeområde og har et tæt samarbejde med de øvrige børne- og ungeområder i kommunen. Det er vores opgave at øge alle børn og unges deltagelsesmuligheder i dagtilbud og skoler gennem en passende balance mellem at understøtte udvikling af den pædagogiske praksis og styrke indsatserne i forhold til det enkelte barn.

Ansøgningsfrist
  • 20. januar 2025

Der holdes løbende ansøgningssamtaler.
Seneste samtaler afholdes den 24. januar 2025.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Willemoesvej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1a256142-d06d-4b1d-8da1-cbac2601bd36

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet