BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med arbejdet med gravide og spædbørn, og vil du være med til at styrke og udvikle den helhedsorienterede indsats over for gravide, småbørnsforældre og børn i alderen 0-3 år i Slagelse Kommune, så er Småbørnshuset i Slagelse Kommune stedet for dig!
Vi har brug for en kollega, der kan være med til at kvalificere vores stærke team. Vi er midt i en udviklingsproces, hvor vi skal i gang med et internt uddannelsesforløb og mere specifikt, arbejder vi på at udvikle vores tilbud.
Småbørnshuset består af 2 psykologer, 7 familieterapeuter og 1 leder. Småbørnshuset er en del af Afd. Trivsel og Udvikling, som yderligere består af tre familiehuse i Slagelse, Korsør og Skælskør samt to døgninstitutioner.
I Småbørnshuset arbejder vi som psykologer, familieterapeuter, småbørnskonsulenter og ledelse sammen om at møde familierne der, hvor de er, og ser dem som eksperter i eget liv. Vi er fagligt velfunderede og prioriterer gode faglige drøftelser og sparring samt sætter pris på hinandens selskab. Dine nye kolleger har stor erfaring i arbejdet med komplekse familier. I familierne arbejdes der bl.a. med at styrke tilknytningsmønstre og facilitere terapeutiske processer med inddragelse af hele familien.
Småbørnshuset har et tæt samarbejde med jordemødrene på Slagelse Sygehus og derfor påbegyndes indsatsen med familien ofte allerede i graviditeten. Indsatsen tager udgangspunkt i at afklare ressourcer og udfordringer og styrke tilknytning og mentalisering hos forældrene før fødslen. I samarbejde med jordemødrene, sundhedsplejerskerne og myndighedsrådgiverne arbejdes der for, at familierne oplever en sammenhængende og koordineret indsats.
Målet er at familier og børn i udsatte og sårbare positioner så tidligt som muligt får kvalificeret støtte i forhold til forældrerollen, tryg tilknytning mellem barn og forældre samt barnets trivsel, sundhed og udvikling.
Vi har samtaler både i Småbørnshuset og i familiernes hjem, og anvender en bred vifte af metoder som f.eks. AAI, Care Index, MIM, PDI, WMCI og Marte Meo.
Som psykolog vil dine primære arbejdsopgaver være familie- og individuel terapi og samtaler, herunder også afklarende forløb. Desuden vil du skulle lave vurderinger i forhold til forældrepotentiale- og kompetencer.
Sammen med Småbørnshusets anden psykolog vil du have en central rolle i sparring og vidensformidling til dine øvrige kollegaer såvel i Småbørnshuset som i hele organisationen.
Vi kan tilbyde:
- Et meningsfuldt, varieret og fagligt spændende arbejdsfelt på en arbejdsplads, som altid er i udvikling. Du får mulighed for at være med til at sætte retning på det.
- I Småbørnshuset tilbyder vi regelmæssig ekstern supervision for at opretholde et højt fagligt niveau og samtidig sikre psykisk trivsel. Vi har ligeledes tid til kollegial sagsparring på vores sager.
- Vi tilbyder herudover en stor grad af fleksibilitet og et højt fagligt niveau, på en arbejdsplads med kompetente, engagerede kollegaer, som kommer fra forskellige faggrupper, som du løfter opgaven sammen med i et tværfagligt samarbejde.
- Vi har høje ambitioner i forhold til vores tilbud, så familierne kan få den bedst start på livet som børn og forældre.
Dine faglige kompetencer
- Du er uddannet cand.psych, gerne med speciale indenfor børn og unge, herunder særligt det prænatale område samt spæd- og småbørnsområdet.
- Gerne erfaring eller interesse for/med behandlingsforløb både individuelt og med familier.
- Erfaring med psykologiske tests er en fordel.
Dine personlige kompetencer
- Er fleksibel, engageret, nysgerrig og stabil.
- Bidrager aktivt til at opbygge et nyt helhedsorienteret kreativt behandlingsmiljø.
- Reflekterer over din egen praksis og åben over for andre faglige tilgange.
- Er indstillet på, at det er opgaven der sætter holdet, og er god til at samarbejde med andre fagligheder, både internt og eksternt
- Har kørekort, idet Slagelse Kommune geografisk dækker et stort område.
Afd. Trivsel og Udvikling er organiseret i Center for Børn og Unge, som yderligere består af Afd. Børn og Familie (myndighed) og Slagelse Kommunes Ungeenhed. Centeret leverer sagsbehandling og målrettede indsatser til målgruppen 0-30 år inden for bl.a. service- og beskæftigelseslovens bestemmelser.
Fagligt arbejder vi ud fra en biopsykosocial udviklingsforståelse, som hviler på et systemisk-narrativt grundlag. Oversat betyder det bl.a., at børn og unge ikke er problemet - de viser problemet.
Vi arbejder med familien i den kontekst, hvor dagligdagen foregår, har dem inde i huset til samtaler, undervisning m.m. Samtidig har vi fokus på, hvordan vi kan bruge familien og netværkets ressourcer til at få lavet de bedste helhedsorienterede indsatser.
I efteråret 2023 igangsættes et ambitiøst og målrettet udviklingsforløb på tværs af hele center for Børn og Unge, hvor fokus bliver at styrke et fælles mindset, metoder og tilgange. Som en del af forløbet, vil implementeringen af Barnets lov og de heraf afledte behov naturligvis indgå.
Stillingen er på 37 timer og arbejdet kan forventes at ligge primært i dagtimerne i hverdage, men der kan forekomme arbejde om aftenen samt i weekender og helligdage.
Der skal foreligge børne- og straffeattest ved ansættelse i Slagelse Kommune.
Slagelse Kommune ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en ressource. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Vi tilbyder en løn efter gældende overenskomst.
Flere oplysninger:
For yderligere information om jobbet er du velkommen til at kontakte
- leder af Småbørnshuset Morten Gade Lauritzen på telefon 24 61 65 89 eller
- psykolog Katrine Knarreborg Andersen på telefon 40 32 50 83
Frist for ansøgning:
- 18. oktober 2023
Forventet tiltrædelse:
1. december 2023 eller snarest muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Slagelse Kommune, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914890