BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at styrke din operative profil, opbygge et bredt kendskab til Hæren, samt få mulighed for at påvirke den taktiske uddannelse og udvikling ved brigadens enheder, så vil vi glæde os til at byde dig velkommen i stillingen som operationsofficer af reserven i Operationssektionen (G3).
Om os
2. Brigade består af en opklaringsbataljon på Bornholm, en let infanteribataljon i Haderslev, en panserbataljon, to uddannelsesbataljoner i henholdsvis Holstebro og Slagelse.
Brigadestaben er placeret i Slagelse og har bl.a. ansvaret for at uddanne enheder til beredskab, udsendelse i internationale operationer og værnepligtige soldater under Hærens basis uddannelse såvel som stående reaktionsstyrke.
Derudover skal brigaden kunne opstilles et hovedkvarter med hele eller dele af staben, der kan indgå i internationale operationer eller nationale opgaver i hele kongeriget.
Brigadestaben er kendetegnet ved at være en dynamisk og fleksibel arbejdsplads med en positiv tilgang til nye udfordringer. Vi har et godt socialt sammenhold og et højt aktivitetsniveau – både i forhold til gennemførelse af egen uddannelse, men også i forhold til undervisning og kontrol af de enheder, der er underlagt eller støttes af 2. Brigade.
Om stillingen
Som reservist i Hæren bliver du ansat i en designeringsfunktion i en af Hærens mange
myndigheders respektive krise-/krigsorganisation.
Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.
Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.
Du vil indgå i reservestrukturen i brigadestabens operationssektion, der består af en sektionschef (major) og et antal kaptajner (operationsofficerer mv.). Dertil er et antal stillinger i reservestrukturen.
Operationssektionens opgaver falder hovedsageligt inden for fire områder:
- Opstilling af brigadens operationscenter.
- Planlægning og gennemførsel af øvelsesaktivitet for brigadens enheder.
- Uddannelse af styrkebidrag til internationale operationer og beredskaber.
- Uddannelse og indsættelse af styrkebidrag nationale operationer og beredskaber, herunder støtte til Politiet.
Operationssektionen har således en bred portefølje af operative opgaver samt en stor kontaktflade med den øvrige stab, brigadens enheder såvel som forsatte myndigheder, kommandoer, Politiet og andre styrelser.
Som reserveofficer ved 2. Brigades er du i samarbejde med brigadens faste stab rådgiver vedrørende den operative gennemførelse i forbindelse med øvelsesaktiviteter samt i en evt. indsættelse. I forbindelse med begge aktiviteter skal du kunne indgå og træne i både brigadens operationscenter samt støtte og træne i planlægningen af operationer i brigadens planlægningscenter.
For at du løbende kan holde din viden omkring doktrin og -metodik, forventes du bl.a. at deltage og træne i studieperioder ved 2. Brigade samt i intern uddannelse i rammen af staben forud for større aktiviteter.
Dit omfang af deltagelse i 2. Brigades aktiviteter koordineres med sektionschefen for reservestrukturen i brigadestabens operationssektion, og der vil i starten af din ansættelse være en afstemningsafklaring således tjenesten passer til din egen situation.
Om dig
Du er enten kaptajn af reserven eller premierløjtnant af reserven, der er klar til udnævnelse. Du har interesse for operationer og operationsplanlægning. Samtidig ønsker du at udvikle dine kompetencer inden for stabsprocedurer, føring og taktik.
Du er analytisk i din tilgang til opgaver, og du kommunikerer klart i skrift og tale på dansk og engelsk.
Som person er du fleksibel i forhold til arbejdstid og opgaver, herunder deltagelse på øvelser, når du er indkommanderet. Du tager initiativ og ansvar – og gør brug af din faglighed såvel som dine sociale egenskaber.
Ansættelsesvilkår
Rådighedsstillingen er niveaufastsat til kaptajn af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.
Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.
Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Operationssektionen, major Andreas Ecksteen Kofoed tlf. 7283 3031 eller mail; 2bde-g3-01@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9183.
Ansøgningsfristen er den 26. maj 2024. Ansættelsessamtaler gennemføres herefter.
For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6044157