BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliv en del af G1 i 2. Brigade i Slagelse.
Om os
Om brigadestaben.
2. Brigades enheder består af opklaringsbataljonen på Bornholm, let infanteribataljon i Haderslev, panserbataljonen og uddannelsesbataljonen i Holstebro samt uddannelsesbataljon i Slagelse. Derved har brigaden opgaver inden for rammerne af både Hærens Basisuddannelse, Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og Stående Reaktionsstyrke, og er samtidig ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling inden for de tre kapacitetsområder: Opklaring, kampvogne og let infanteri.
Om adjudantursektionen (G1).
Sektionen, som består af fire faste medarbejdere under ledelse af en major, arbejder primært med forvaltning, personaleadministration samt presse- og informationstjeneste. Der er også seks reserviststillinger tilknyttet til sektionen samt en feltpræst.
Vi løser i dagligdagen opgaver i forhold til uddannelsen af enheder til internationale operationer og nationalt beredskab, men også i forhold til den daglige uddannelse af enheder. Vi bidrager desuden til brigadens taktiske hovedkvarter, hvor stabsarbejde, operative overvejelser og føring gennemføres. Tjeneste i G1 er afvekslende, men for reservister er der fokus på tjeneste relateret til hovedkvarterets operative opgaver.
Om stillingen
Som planlægningsofficer i G1 vil du indgå i brigadens planlægningscenter og deltage i brigadens operative planlægning samt støtte føringen.
Som reservist i Hæren bliver du ansat i en designeringsfunktion i en af Hærens mange
myndigheders respektive krise-/krigsorganisation.
Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.
Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.
Om dig
Du er enten udnævnt major af reserven (M331-R) eller kaptajn af reserven, der kan udnævnes. Det kræver en niveau 7-uddannelse, føringskursus for reserven, Brigade samt Flex-modulet National Operationer (5 ECTS). Alternativt har du gennemført det canadiske videreuddannelseskursus Primary Reserve Army Officers Course. Hvis du mangler Føringskursus Brigade og Flex-modulet kan du ansættes via en uddannelsesaftale.
Vi ser gerne du har erfaring med operationer på bataljons- eller brigadeniveauet.
Du kan samarbejde om fælles mål og har en udpræget analytisk tilgang og kan videreformidle dine konklusioner klart og præcist.
Det vil være en fordel, hvis du har kompetencer inden for en eller flere af disse områder: Operativ planlægning, Føring og Styring.
Ansættelsesvilkår
Rådighedsstillingen er niveaufastsat til major af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.
Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.
Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chefen for G1-sektionen major Jens Chr. Lauritsen på telefon 25 55 60 11 eller på mail:2BDE-G1-01@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jesper Bjarke ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 91.
Ansøgningsfristen er den 25. juni 2023. Der gennemføres ansættelsessamtaler umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183583&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845217