Rådighedsstillinger – Stabsofficerer ved V Uddannelsesbataljon ved Gardehusarregimentet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Gør du en forskel for Danmarks sikkerhed? Er du kaptajn eller premierløjtnant og vil du fastholde din kontakt til Forsvaret og dine militærfaglige kompetencer, så har du nu muligheden for at bidrage til rigets sikkerhed. I V Uddannelsesbataljon tilbyder vi et antal reserveofficersstillinger i bataljonens reserveenhed. Vi kan tilbyde stillinger inden for et bredt spektrum af de militære kernekompetencer - operationer, efterretning, artilleri, ingeniør og logistik.

Så ønsker du en spændende reserveofficersstilling i Hæren, hvor du er med til at gøre en forskel, samt ønsker at udvikle dine taktiske kompetencer i rammen af bataljonen – så bør du søge en af disse stillinger.

Om os

Vi er en uddannelsesbataljon, der uddanner fagligt dygtige infanterister og udvikler handlekraftige førere, som kan begå sig operativt.

Bataljonens kerneopgave er uddannelsen af infanterister i rammen af Hærens Basis- og Reaktionsstyrkeuddannelse. Vi stræber efter at uddanne de bedst mulige soldater, både i forhold til evner, vilje og holdning. Vi tror på, at Hærens Basis- og Reaktionsuddannelse skaber rammen om uddannelsen af såvel enkeltkæmperen, gruppen og delingen, og at denne uddannelse er fundamentet for en effektiv indsættelse på kamppladsen. Dette sker gennem en vekslen mellem Funktionsuddannelse og Enhedsuddannelse.

Som bataljon besidder vi en robust uddannelsesmæssig kompetence i kraft af den faste kadre i staben og underafdelingerne, og vi ser det som en prioriteret opgave at fastholde og udvikle den enkelte medarbejder. Bataljonen har fokus på, at medarbejderen har et højt engagement i sin opgaveløsning, er selvkritisk, ærekær og stiller krav til sig selv og sine kollegaer.

Bataljonen løser som udgangspunkt sine opgaver på tværs af alle niveauer og underafdelinger, men en høj grad af handlefrihed, fordi vi tror på, at det er med til at udvikle den enkelte soldat og fører. Der medfølger en høj grad af metodefrihed for den enkelte i relation til opgaveløsningen.

Bataljonen er en professionel enhed, som tror på at den dygtige soldat skabes gennem høj faglighed, motivation og gensidig respekt.

Bataljonen har en reservestruktur med en stab bestående af S1 (Administration), S3/S7 (Uddannelse og operationer) og S4 (Logistik) samt en kadre til opstilling af en underafdeling i krise/krig. Reserven skal kunne bidrage med alt fra mindre afgrænsede opgaver til større øvelsesaktiviteter og kontrolvirke i rammen af reserven ved både bataljon og brigade.

”Vi danner Hærens fundament”.


Om stillingen

Som reservist i Hæren bliver du ansat i en designeringsfunktion i en af Hærens mange
myndigheders respektive krise-/krigsorganisation.

Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

Vi har brug for personer, der kan indgå i en bataljonsstab af reserven som henholdsvis operations-, efterretnings-, ingeniør-, ild- og logistikofficer. Du vil blive tilbudt en designeringsstilling i en af disse funktioner – alt afhængig af dine kompetencer, eget ønske og bataljonens behov. Du vil blive uddannet i rammen af din designeringsfunktion, hvor målet for reserven er, at den kan indgå i brigadens føringsuddannelse som en bataljonsstab.

Som en del af reserveenheden skal du ligeledes træne i forbindelse med støtten til uddannelsen af bataljonens enheder, hvilket kan være både støtte i forbindelse med føringsuddannelsen af bataljonens chefgruppe, instruktørvirke og planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af bataljonsleddet uddannelsesaktiviteter, herunder f.eks. skydeperioder, feltøvelser mv.

Du bliver indkommanderet til tjeneste i forbindelse med uddannelse og træning, der er forbundet til din designeringsfunktion. Det forventes, at du i videst mulig udstrækning deltager i bataljonens interne øvelses- og uddannelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion, samt eventuelle aktiviteter i rammen af 2. Brigades reserve.

Du skal være indstillet på at forrette tjeneste minimum 5-15 dage om året.


Om dig

Du er kaptajn eller premierløjtnant og har en baggrund som enten linje- eller reserveofficer i Hæren eller Flyvevåbnet. Er du premierløjtnant skal du være bedømt egnet til udnævnelse til kaptajn, have erfaring fra underafdelingsniveauet og være rede til at gennemføre Føringskursus (Bataljon) for officerer af reserven.

Erfaring med stabsarbejde på bataljonsniveau vil være en fordel, men ikke et krav. Du har gode kommunikative evner – både i skrift og tale, samt besidder gode IT-færdigheder og analytiske evner. Samt evner at kommunikere via mail og forsvarets nye platform - reservestyrken.dk

Vi forventer, at du har kendskab til kamptroppernes doktrin, teknologi og organisation. Derudover er du velbedømt inden for FOKUS kompetencerne faglighed, samarbejde og fleksibilitet og har en i øvrigt generelt positiv tilgang til andre mennesker og arbejdet.


Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til kaptajn af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om indholdet i stillingen, er du velkommen til at kontakte kaptajn, Michael Larsen, ÆDO for reserven ved V/GHR på telefon 3117 0571.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9183.

Ansøgningsfristen er den 31. maj. Der gennemføres der gennemføres løbende samtaler, så skynd dig, at sende din ansøgning til os.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043509

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet