Rejs verden rundt i et kulinarisk madkammer hos Bazar Slagelse

Foto: Privat. I Slagelse Bazar har det flittige personale nok at gøre i den 1200 kvadratmeter store butik.
Profilbillede
dato

Hvad siger du til Choi Pan, Frijoles Cubanos eller Shish Barak til aftensmad? Med et besøg i Bazar Slagelse, City 3, kan du genskabe dine madoplevelser fra de bedste ferier helt ned i detaljen.

Butikken bugner af lækre produkter, og mødet i bazaren med dufte og farver fra hele verden kan bedst beskrives som et sansebombardement.

I Bazar Slagelse har de specialvarer fra hele verden. Det drejer sig om mere end 3000 forskellige produkter, og det er meget få specialevarebutikker, også i København, der kan hamle op med det. Og så er der også både egen slagter og bager.


Foto: Privat // I den velassorterede grønthandler har de også frisk brød.

Ekstremt velassorteret sortiment
Direktøren Ercan Baba fortæller, at de i sortimentet ikke nødvendigvis satser på produkt-storsællerter, selvom det også forekommer.
Nej, de fokuserer snarere på små, friske sortimenter af mange forskellige produkter.
Og det er hemmeligheden bag en velassorteret butik og bazar.

Krydderiafdelingen er et af eksemplerne på netop dette, forklarer den 37-årige direktør: 

"Vores krydderihylde tager plads på mere end 15 meter, så her har du god mulighed for at finde lige netop det krydderi, der gør en ret særlig. Vores speciale er særligt produkter fra Asien, Mexico, Mellemøsten og USA."

At genskabe et ferieminde

"På en rejse til eksempelvis Indonesien har du eventuelt nydt at sidde ved en strand, du har måske drukket en drink og spist en særlig fiskeret, der var krydret på en bestemt måde," forklarer Ercan Baba og uddyber:

"Og netop det minde vil folk ofte gerne genskabe, når de kommer hjem. Derfor kommer de til os med opskrifter, de har googlet sig til. Det er meget sjældent, vi ikke kan finde netop de eksakte ingredienser, de skal bruge til den pågældende ret. Autenticiteten kan de genskabe med produkter herfra."


Foto: Privat // De mange krydderier fra hele verden gør, at du let kan genskabe hvilken som helst ret, du har spist på en god rejse.

Og det er ikke kun i de langtidsholdbare produkter, kvaliteten er helt i top, for hver tirsdag får bazaren leveret friske, asiatiske grøntsager og krydderurter.

Bazarens kendemærke
"Vores kendemærke er produkternes friskhed, vores høje serviceniveau, rimelige priser, og kæmpe special-sortiment. Man må gerne have fornemmelsen af, at man er ude at rejse, når man går ind i vores bazar. Og vi ligger jo ellers i det meget upåfaldende City 3, det er måske netop en fordel, og der er bestemt ikke noget i vejen med det. Her er de allerbedste parkeringsmuligheder lige uden for døren," understreger direktøren, Ercan Baba.

Ercan Baba blev oprindeligt uddannet civilingeniør, og havde et midlertidigt job i bazaren. Det midlertidige job blev dog hurtigt til en direktørpost for den blot 37-årige ingeniør, og det er nok ikke en tilfældighed.


Foto: Privat // Frisk ingefær til grøntsagsretter og te er et must.

Ercan Baba er, med sin uddannelse, en logistisk master-mind og er, udover det, vant til en høj grad af ansvar, og det kræver den 1200 kvadratmeter store specialbutik også, foruden global bussiness, handel og eksport-import-kendskab fra ingeniøruddannelsen.

 "Jo, jeg har nok altid trivedes med ansvar, og det her sted er fantastisk i forhold til, at jeg udlever netop de evner," forklarer han og tilføjer beskedent:

"Jobbet kræver nok et stort overblik."

Hvor i Slagelse ligger hele verden?

Hvis du vil lidt ud at rejse her hjemme eller bare genskabe et ferieminde, så ligger Slagelse Bazar i City 3, Jernbanegade 7, 4200 Slagelse.

Bazaren findes også på facebook, hvor du kan følge med, når der er nye produkter. De har følgende hjemmeside med produkter, kontaktinfo og åbningstider, som du finder her.


Foto: Privat // Personalet i Slagelse Bazar kan man altid spørge.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Ercan Baba // Slagelse Bazar