BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en kørende rengøringsassistent, meget gerne faglært, og meget gerne med erfaring fra ”Skadeservice”, til at varetage højderengøringen af Forsvarets etablissementer på Sjælland og omkringliggende øer.
Har du interesse i at gøre en forskel for medarbejdere og gæster på Ejendomsstyrelsens etablissementer? Er du serviceminded, og vil du være en del af en organisation, der prioriterer et godt arbejdsmiljø?
Om os
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Det gælder alt fra vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorer, mad i kantinerne og rengøring.
OM OMRÅDET
Gardehusarkasernen - også kendt som Antvorskov Kaserne - ligger i udkanten af Slagelse og kan huse op til 2000 mennesker. Kasernen huser størstedelen af Gardehusarregimentet - med undtagelse af Opklaringsbataljonen, der holder til på Almegårds Kaserne på Bornholm - herunder Hesteskadronen. 2. Brigades hovedkvarter, Løjtnantsuddannelsen og Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Slagelse er også at finde på kasernen. Inden for de næste par år etablerer det multinationale divisionshovedkvarter Multinational Division North sig ligeledes på kasernen.
Kasernen blev opført i 1969, hvor Sjællandske Livregiment tog den i brug. I 2001 - i forbindelse med sammenlægningen af de sjællandske regimenter - rykkede Gardehusarregimentet ind på kasernen, og to år efter flyttede Hesteskadronen fra Næstved til Slagelse, hvor der ventede nye stalde og administrationsbygninger.
Kasernen rummer naturligvis de faciliteter, der kræves for at huse professionelle og værnepligtige soldater, herunder et stort cafeteria, inden- og udendørs træningsfaciliteter og det lokale naturområde, som anvendes til øvelsesplads i soldaternes daglige uddannelse og træning.
Heste gør Gardehusarkasernen unik
Kasernen skiller sig ud fra andre kaserner med sit store område til Hesteskadronen og husningen af dennes 75 heste. Ud over stalde, indendørs og udendørs ridebaner, er der også et stort udendørs areal, hvor hestene har mulighed for at bevæge sig frit omkring.
Om stillingen
Den daglige rengøring foregår efter en plan, og du er med til at planlægge opgaverne inden for dit eget område.
Dine opgaver vil være at:
• At varetage opgaverne og kundens ønsker effektivt og professionelt.
• At planlægge og koordinere den daglige rengøring.
• At være synlig over for dit team og dine kunder.
• At sikre den høje kvalitet over for kunden som du er i daglig kontakt med.
• At udføre erhvervsrengøring i forskellige lokaler.
• At bestille rengøringsmidler mv.
• At udføre egenkontrol.
• At udføre ad hoc opgaver i tjenesteområdet.
Du bliver en del af et team på 7 medarbejdere, hvor vi vægter et godt samarbejde højt.
Vi tilbyder:
• Gode løn-, pensions- og arbejdsforhold - og gode kollegaer.
• En grundig oplæring.
• En arbejdstid i tidsrummet 05:00 til 16:00. Af og til søgnehelligdage.
• En arbejdsuge på 37 timer.
Om dig
Det er gavnligt, hvis du er faglært som rengøringsteknikker eller serviceassistent, eller har arbejdet med rengøring før. Vi skal nok sikre dig en grundig oplæring. Du taler, læser og forstår dansk.
Du skal være i besiddelse af et godkendt kørekort og skal kunne opretholde dette i hele din ansættelse periode.
Dine kolleger værdsætter dig for din konstruktive dialog med dine kolleger. Herudover har du et godt humør, også når vi har travlt.
Du er serviceminded, motiveret, og du er god til at overskue dine arbejdsopgaver.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter den til enhver tid gældende organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere m.fl. i staten mellem Skatteministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriets og Offentlige Ansattes Organisationer- Det statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af et tillæg.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. For alle ansatte kræves, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Er du blevet nysgerrig eller har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Kasernemester Nils Larsen på 29129225 eller til afdelingschef Sanne Träger på 21323666
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 7281 9521.
Ansøgningsfristen er fredag den 24. maj 2024. Vi holder samtaler løbende. Vi forventer opstart i vores team snarest muligt 2024.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk.
OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Kantine & Rengøring Antvorskov, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041648