Restaurant & Golfcenter i Slagelse investerer i nye faciliteter

Foto: SuperBowls facade .
Profilbillede
dato

Siden 1994 har Restaurant SuperBowl & Golfcenter Slagelse lagt adresse til en masse unikke oplevelser for byens borgere, og selvom coronanedlukningen har været hård ved forretningen, har de udnyttet tiden til at få opgraderet nogle af deres faciliteter. 

Hvis du bor i Slagelse, eller nogensinde har været i Slagelse, har du med 99 procent sikkerhed også været her.

Restaurant SuperBowl & Golfcenter – som af de lokale blot kaldes ’SuperBowl’ - har været en del af byens oplevelseskultur i 27 år, og har derfor altid været et sted, som byens borgere har bakket op om og benyttet sig af.

SuperBowl er en kombination af restaurant og aktivitetscenter, der udover at servicere sine spisende gæster, også har et pool- og billardlokale, en spillehal, et område med simulatorgolf og et bowlingcenter.

Det er blevet brugt af mange og meget gennem årene. Også så meget, at nogle af faciliteterne, ifølge ejerne, Flemming og Susanne Hansen, længe har trængt til en opgradering:

”Vi har i et stykke tid haft et ønske om at udskifte vores bowlingbaner, som efterhånden havde 27 år på bagen, og var begyndt at drille lidt oftere, end vi brød os om,” siger Susanne til Vores Slagelse.

Det er disse bowlingbaner, som nu er blevet udskiftet med 14 splinternye versioner, og de inkluderer bl.a. et system, der gør, at man ved spillets start kan vælge, om man vil have bander på, når det er ens tur. Herefter vil de automatisk hæve og sænke sig, alt efter hvad den enkelte spiller har angivet.

Altså en ganske væsentlig opgradering, som blandt andet har bragt stor glæde blandt stedets besøgende børnefamilier.

En investering i fremtiden
Det var ellers ikke denne slags opgraderinger, der umiddelbart lå i kortene.

Coronatiden har nemlig været særlig hård ved hotel- og restaurationsbranchen, og for SuperBowl har det haft den konsekvens, at de samlet set har været påtvunget at holde lukket i ni ud af de seneste 18 måneder, mens de herudover har været underlagt stramme restriktioner.

Nu tegner der sig dog umiddelbart en lysere fremtid ude i horisonten:

”Vi har valgt at tage skeen i den anden hånd, og vi ser vores nye bowlingbaner som en investering i fremtiden.
Lige nu har alle lyst til at komme ud igen, og når de kommer herned, skal de gå hjem med en følelse af, at de har lyst til at komme igen,” fastslår hun.

Fejrer opgraderingen med skarpe tilbud

Sådan en opgradering skal naturligvis heller ikke gå ubemærket hen, og derfor har SuperBowl da også annonceret et ganske fornemt tilbud til deres gæster for at fejre det.

Derfor kan du i dag (torsdag den 9. september) og i morgen (fredag den 10. september) få serveret kalvesteg stegt som vildt m. tilbehør for 175,- pr. person, og – hold nu fast – få én times gratis bowling med oveni.

Det lyder da bestemt som en god mulighed for at komme ind og teste SuperBowls nye bowlingbaner af!

OBS: Husk at tilbuddet først gælder efter klokken 17, og at du med fordel kan bestille bord på telefon: 58 50 05 11.

Du kan også booke bord gennem SuperBowls hjemmeside, hvor du også kan læse om muligheden for at leje deres lokaler, hvis du f.eks. skal arrangere firmafest eller julefrokost.

Du finder linket her.

Se også tilbuddene herunder: 



Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Restaurant Superbowl & Golfcenter Slagelse // Flemming & Susanne Hansen