Røveri på værtshus i Korsør: 46-årig kvinde overfaldet

dato

Politiet blev kort efter midnat fredag kaldt til et værtshus i Korsør, hvor en 46-årig kvinde var blevet overfaldet. Kvinden blev antastet af en fjern bekendt, som var i selskab med en anden mand. De råbte ad kvinden, spyttede på hende og trak hende omkuld på gulvet, hvorefter de krævede hendes telefon. Kvinden udleverede sin telefon og blev efterfølgende kørt til et rutinetjek på sygehuset i Slagelse.

På baggrund af vidneudsagn fandt politiet en 58-årig mand, som blev anholdt klokken 0.53 på sin bopæl i Korsør. Han blev sigtet for røveri og taget med til afhøring på politistationen i Slagelse. Under afhøringen fortalte den 58-årige mand, at han havde smidt telefonen fra sig, og politiet fandt telefonen i nærheden af gerningsstedet. Den 58-årige mand blev løsladt igen klokken 2.00.

Politiet har en god formodning om identiteten på den anden mand, der var involveret i overfaldet.

Kilde: Politiets Døgnrapport