BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Synes du, at sagsbehandling i forhold til ortoser er det fedeste at arbejde med?
Hvis ja, så tøv ikke med at søge stillingen som sagsbehandlende fysioterapeut eller ergoterapeut i Slagelse kommune!
Vi søger en sagsbehandlende terapeut til en fast stilling, 34 timer ugentlig, til Hjælpemiddelområdet i Slagelse Kommune, med ansættelse pr.1. juli 2024 eller snarest derefter.
Brænder du for sagsbehandling indenfor hjælpemiddelområdet og har du ydermere specifik viden og erfaring med sagsbehandling i forhold til især ortoser, så er det lige dig, vi søger!
Arbejdsopgaver og arbejdsområder
Sagsbehandling af og afgørelser på ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer i henhold til servicelovens §§ 112, 113 og 116.
Vi forventer, at du har erfaring med sagsbehandling på området samt erfaring med flere typer af hjælpemidler.
Vi drømmer om, at få en kollega med specifik viden og erfaring indenfor sagsbehandling på ortose området. Hvis du ikke har den specifikke viden og erfaring, men synes området er spændende, og har lysten og interessen for at gå i dybden med området, er det også dig vi mangler.
Udover vurderinger på både genbrugs- og ortose-området, vil der også være opgaver i forhold til at varetage akutte henvendelser som kommer ind i afdelingen.
Kan du lide forandringer i hverdagen, kan du træffe beslutninger i et højt tempo, hvor tidspres ikke er ualmindeligt, og fortsat bevare en positiv og anerkendende tilgang til både borgere og kollegaer? Så er jobbet lige noget for dig.
Vi vægter engagement, sociale kompetencer, høj faglighed samt lyst til udvikling højt i et miljø, hvor forandring er på dagsordenen.
Din hverdag vil blive fyldt med spændende opgaver, der kræver, at du kan holde mange bolde i luften uden at tabe overblikket. Du skal derfor kunne lide at have travlt.
Vi forventer, at du kan lide at udfordre din leder og kollegaer i forhold til faglige diskussioner samt drøfte relevante problemstillinger for derefter selv at bringe din faglighed i spil i opgaveløsningen.
Din profil
Du
- har en baggrund som fysioterapeut eller ergoterapeut
- har erfaring med servicelovens §§112, 113 og 116
- har specifik viden og erfaring indenfor ortose området
- kan analysere borgers gang og bevægemønster, og har erfaring med det
- brænder for at udvikle og højne det faglige niveau på området
- har en naturlig anerkendende og tydelig kommunikation med borgere, kolleger og samarbejdspartnere – både mundtligt og skriftligt
- engagerer dig i det gode samarbejde og i den tætte og daglig dialog med både borgere og samarbejdspartnere
- elsker at have travlt og få noget fra hånden
- forstår at skabe overblik og prioritere mellem opgaverne samt planlægge din dag, så din tid anvendes optimalt
- er samarbejdsvillig og har et godt humør på trods af daglig travlhed i dagligdagen
- er i besiddelse af kørekort
- har erfaring i eDoc og/eller Nexus er en fordel, men ikke et krav.
Vi kan tilbyde
Et alsidigt og udviklende job, hvor der er stor mulighed for at præge retningen på Hjælpemiddelområdet. Du bliver en del af Hjælpemiddelområdet i Sundhed og Ældre, der består af genbrugshjælpemidler, kropsbårne hjælpemidler og hjælpemiddeldepot. Derudover har du et tæt samarbejde med andre afdelinger i Sundhed og Ældre, blandt andet visitationen, APV-teamet, hjemme- og sygeplejen, plejecentrene og terapeuterne på genoptræningsområdet.
Du bliver en del af et stort arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og arbejder sammen for at øge kvaliteten af alt, hvad vi gør. Vi lægger vægt på vidensdeling og læring, men også at vi har det sjovt, når vi går på arbejde og når vi har sociale arrangementer på arbejdet.
Slagelse Kommune ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en ressource. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er med ugentlig arbejdstid på 34 timer/uge. Din primære arbejdsplads vil være på Industrivej 9, 4200 Slagelse.
Der vil være mulighed for, og efter aftale, at arbejde hjemme fra dage, hvor det giver mening.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.
Flere informationer
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
- områdeleder Karen Jørgensen telefon 58 57 97 89
- TR Louise Dalsgaard tlf.58 57 97 97
Ansøgningsfrist
- fredag den14. juni 2024 kl.12.
Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 18. juni 2024.
Straffeattest
Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal der foreligge straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Slagelse Kommune, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056208