Sekretær til ambulatorium for gravide med fokus på patientkontakt og tværfagligt samarbejde

dato

Vil du være med til at sikre, at vores gravide og deres familier får en god oplevelse, når de møder ind hos os og bidrager du til et godt og positivt arbejdsmiljø?

Så har du nu en enestående chance for at søge en sjældent udbudt stilling hos os.

Din primære placering vil være i Ambulatorium for Gravide, men du vil også have din faste gang på Fødegangen, og have opgaver tilknyttet sekretariatet på Fødegangen.

I Ambulatorium for Gravide varetager vi blandt andet skanninger af gravide, samtaler forud for fødsel, diverse undersøgelser, fosterdiagnostik og lægesamtaler ved føtalmediciner.

Du bliver en del af en sekretærgruppe, som er delt op i gynækologisk søjle med 7 sekretærer, obstetrisk søjle med 6 sekretærer og en afdelingsledelsessekretær.

Ambulatorium for Gravide har åbent fra 8-15.30, derfor vil din arbejdstid ligge inden for dette tidsrum.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

- Behandle henvisninger

- Kodning og registrering

- Indkalde patienter

- Telefonbetjening

- Håndtering af prøvesvar

- Diverse korrespondancer

- Modtagelse af patienter

- Bestilling af tolk

- Andre ad hoc opgaver

Vores forventninger til den rette kandidat:

- Uddannet lægesekretær/SAK (ufravigeligt krav)

- Erfaring med og certificeret i Sundhedsplatformen og godt kendskab til registrering

- Erfaring med gynækologi og obstetrik er en fordel, men ikke et krav

- Engageret, nytænkende og nysgerrig i opgaveløsningen

Vi tilbyder:

- En dejlig arbejdsplads med søde kollegaer

- Godt og stærkt tværfagligt samarbejde

- Mulighed for hjemmearbejdsdag hvis driften tillader det

- Tidsregistrering

- Tillid til den enkelte medarbejder og medindflydelse på de daglige opgaver

Samtaler forventes afholdt d. 4. december 2024.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for HK-ansatte indgået mellem HK-kommunal og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konst. ledende lægesekretær Pernille Rosdahl Wordolff på 20 43 12 97/pewo@regionsjaelland.dk eller lægesekretær Louise på 58 55 36 79.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6149289

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet